lørdag den 29. december 2007

2007 ud, 2008 ind!

Kære alle sammen,

De hjerteligste hilsner og ønsket om alt det bedste i det nye år.

Hvis jeg må driste mig til et lille råd for det nye år, så skal det være dette: I skal ikke finde jer i alt muligt pis fra alle mulige røvhuller. Sæt foden ned, når der er behov for det. For stor overbærenhed eller "venden den anden kind til" (som det hedder i alle tiders største magtfikserende blufnummer af en roman - bibelen) er årsagen til at verden ser ud som den gør idag. En anden årsag er indifference. Hvad der er værst ved jeg ikke. Tutelu.


Jeg har snydt lidt og brugt et ældre billede fra november, men godt nytår kan jeg vel godt ønske jer alle alligevel. (Foto: Jonás)

onsdag den 26. december 2007

I julemandens land

Det er noget vrøvl at julemanden kommer fra Finland. At det tilsyneladende har slået igennem som teori (!), er et resultat af to ting: God markedsføring og en naturvidenskabelig tilgang appliceret på et sagn, hvilket i min verden fortæller en hel masse om hvad naturvidenskab i bund og grund er. Imidlertid ved alle at julemanden kommer fra Coca Cola. Hvis man skulle lempe lidt på det fakta (øhh...) og romantisere bare en smule, så kommer han sgu fra Grønland! Sguda ikke fra Finland! Det lyder helt forkert...


Julemanden skovler sne (starten af december)

Vi har været på ski flere gange. Det er pragtfuldt! Endnu er det kun den lille lift der er åbnet, men med kreativ sans har vi fået det bedste ud af det. Der er faldet mere sne i år end tilfældet har været de foregående år. Det har været almindeligt at liften først åbnede juleaftensdag, og kun halvvejs op, så jeg tror at vi har været tilsmilet af fru Fortuna i år. Det er vi glade for.


Freia på vej ned ad Lille Marlene, med Nuuk og udmundingen af Godthåbsfjorden i baggrunden (25 december)


Freia og Sermitsiaq

Vi har holdt jul i den grønlandske famlies skød og det har været en meget hyggeligt oplevelse. Dejligt at opdage, at der render en masse rare mennesker rundt i verden og at man oven i købet er i familie med nogen af dem. Det er muligt, at det er meget koldt heroppe for tiden (-15 - -20), men hjertevarmen er modsvarende stor.

Glædelig jul til alle.

onsdag den 12. december 2007

Nordlys i Kangerlussuaq

Lige et par billeder fra kursusuge i Kangerlussuaq. Igår aftes var jeg heldig at se et rigtigt flot nordlys og prøvede at få et par billeder af det ud af hotelvinduet. Det var skide koldt (-17) så jeg holdt vinduet lukket. Det er billederne ikke blevet bedre af. Men her er de.


Nordlys over Kangerlussuaq landingsbane, Orions bælte over nordlyset.


Black Ridge i baggrunden

søndag den 9. december 2007

Bold, julefrokost og endnu en rejse

I grønlands hjemmestyre er der flere direktorater der ikke kan lide hinanden. Bolig og infrastruktur og direktoratet for sundhed kan af årsager ukendte ikke lide hinanden. Vi kan ikke lide KIIIP (Dir. for uddannelse, kultur...og kirke!), eller også er det dem der ikke kan lide os. Ved ikke. Imidlertid har man valgt at løse stridighederne ved at spille en god gang fodbold á la Kalalliit Nunaat mod hinanden. Det gjorde vi så i onsdags. Jeg havde forsøgt at undsige mig, da jeg altid er skadet i 5 måneder efter en fodboldkamp, men efter flere dages onde øjne fra en kollega (sportschefen) og min nærmeste foresatte, Isak, - der iøvrigt er tidligere grønlandsk landstræner - besluttede jeg mig for (...da jeg gerne vil beholde mit job...), at luske hjem og hente mit tøj. Det var en god idé. Vi vandt 6-3 og jeg scorede 3 af kasserne. Det var en vild kamp, hvor alle gav alt, på et underlag der egnede sig bedst til ishockey eller slædekørsel. Jeg var blandt de vildeste, hvilket blandt andet resulterede i en god gammeldags "skulder" til KIIIP's landsstyremedlem Tommy Marøe, så nu kan jeg vist godt droppe tanken om at fortsætte karieren dér. Men det er også helt fint, for jeg har det godt der hvor jeg er.

I fredags var der så Hjemmestyre Julefrokost. Du milde himmel!
Det var skide sjovt og den nye medarbejder (mig) faldt i søvn under sit skrivebord og brækkede sig gjorde han sørme også. Herligt at vide at man er i lige så god form som da man var 14 år gammel! Imidlertid var jeg ikke den eneste der var dygtig, og mit foregik i ensom stilhed, hvilket vist ikke var tilfældet for andre, så det går nok det hele.

Freia er afsted på tjenesterejse til Danmark/Sverige og imorgen er det min tur til at komme afsted igen. Denne gang går turen "bare" til Kangerlussuaq og en uges kursus med blandt andet mig som instruktør. Det skal nok blive festligt. Jeg skal holde oplæg for omkring 50 mennesker om status på mit ansvarsområde, Piareesarfiit (Service- og informationscentre), der er et af nøgleelementerne i den ekstraordinære uddannelsesindsats der er igang i Grønland i disse år. Håber det kommer til at gå godt, for det er sgu lige pt. en anelse intimiderende at gå i møde.

Lige til sidst et par billeder fra Nuuk, der illustrerer at nogle ting er universelle.


"Everyone is stupid, except me!"


"Son, you've learned a very important lesson today: Never try!!"

Homers visdom er altfavnende, men det kan selvfølgelig godt vække bekymring at finde ovenstående grafitti på en folkeskoles skolegårdsvæg, når nu man ved at det netop er uddannelsesområdet der er fokus på. Imidlertid er folkeskolen ikke mit område, så fååååååååååg dét!!

lørdag den 1. december 2007

Maniitsoq, Ilulissat, Nuuk

Vel tilbage fra tjenesterejse.

Havde en god og frugtbar tur rent fagligt og en fantastisk tur rent oplevelsesmæssigt. Skønt at have oplevet yderligere to byer i Grønland.


Tyskeren i Maniitsoq trodser stormen.

Maniitsoq ligger ca. 170 km. nord for Nuuk og har nogenlunde det samme klima. Imidlertid var både Nuuk og Maniitsoq plaget af kraftige storme med vindstød op til orkanstyrke på dette tidspunkt, hvilket begrænsede de udendørs aktiviteter i nogen grad. Men man er sgu for kedelig, hvis ikke man trodser stormen og prøver at få en på opleveren alligevel, når nu man er så heldig at være i så fantastisk et land.




Kangerlussuaq på en smuk frostklar dag.

For at komme videre fra Maniitsoq til Ilulissat, skulle jeg en tur over Kangerlussuaq. Jeg ELSKER Kangerlussuaq! Der er mange der ikke helt forstår det for "der er jo ikke noget!?" som de siger. Men det ER der! Har man én gang været på vandretur i Kangerlussuaq området, vil man altid frydes over at komme tilbage. Der er sååååå smukt og jeg føler mig ren på en mærkelig og befriende måde når jeg er her.


Ilulissat. 150 m. høje isbjerge i baggrunden.

Illulissat er hovedby i Diskobugten og Grønlands 3-4 største by. Sammen med Tasiilaq på østkøsten er det her de fleste turister tager hen. I Tassiilaq er det vilde horder af islændinge der hærger og i Ilulissat er det turister fra resten af verden. Det er også her at Anders Fucking Fogh og Connie Hedelår viser Grønland frem for interessanter, som var det deres helt egen zoologiske have. Det er dejligt at være dansk, for så har man altid ret og det man gør er altid rigtigt.


Der er omkring 4000 slædehunde i Ilulissat.

Vel tilbage i Nuuk, havde stormen lagt sig og vejret viste sig igen fra sin absolut bedste side. Det tager omkring 2 timer i et Dash-7 fly, at tilbagelægge distancen fra Ilulissat til Nuuk, men selvom afstanden ikke er større er der alligevel kæmpe forskel i dagens længde fra det ene sted til det andet. I Ilulissat var det mere eller mindre tusmørke når det var lysest. I Nuuk er det væsentligt lysere og i denne tid har man fornøjelsen af at kunne se månen det meste af døgnet. Tror jeg ville have svært ved at leve i længere tid uden dagslys og har fået en meget god forståelse for den indvirkning som manglende dagslys har på humør og psyke...og jeg var endda kun i Ilulissat i tre dage! Dejligt at være tilbage i lyset og min dejlige kones bløde favn.


Udsigten mod nordlandet en lørdag morgen.

onsdag den 14. november 2007

Tjenesterejse

Så blev det min tur til at komme afsted. Imorgen tidlig kl. 04.00 ringer vækkeuret og jeg skal være i Nuuk lufthavn kl. 06.00, med afgang kl. 07.00 mod Maniitsoq. Efter at have været i Maniitsoq i 5 dage skal jeg videre til Ilulissat i 3 dage. Jeg er på tjeneste og skal for første gang ud at møde dem jeg hidtil, i store træk, kun har mødt som navne på et stykke papir. Man kan nå langt bag et skrivebord, men det har sine begrænsninger.

Ked af jeg ikke har fået skrevet i bloggen siden d. 24 oktober, men jeg har haft travlt. Rigtigt travlt. Det har været dejligt, men det bliver også dejligt at få et lille afbræk omend der på ingen måde er tale om ferie. Imidlertid håber jeg, at jeg kan hive nogle billeder hjem til jer, så jeg kan veje op på dette billedløse indlæg.

Lad mig afrundingsvis bare slå fast, at vi har det fantastisk og er glade og lykkelige heroppe. Denne glæde bliver ikke mindre når vi til folketingsvalget får en fin markering af hvorfor det er så lortet at være i Danmark. Der er for mange røvhuller, til at der også er plads til mit.

Hyggenygge

onsdag den 24. oktober 2007

Så blev det vinter

Temperaturen faldt til omkring minus 10 om natten og har ikke været over frysepunktet siden i fredags. Mandag væltede det så ned med sne. Et i forvejen eventyrligt landskab tager sig nu omend endnu mere eventyrligt ud.

Nordlandet med dyne på

Freia kom vel hjem fra tjenesterejse til Nanortalik med baggagen fuld af store oplevelser. Sydgrønland er meget anderledes end Nuuk området, hvad angår klima og geografi og heraf også muligheder. Grønlands pt. eneste guldmine ligger således i Nanortalik kommune. Freia oplevede temperaturer op mod 20 grader, da hun var dernede, så hun havde pakket bikinien. Samtidig lå temperaturene omkring frysepunktet i Nuuk.

Her oppe er det kvinderne der gør arbejdet og det er der INTET galt med! ;)

Lørdag var jeg ude at sejle på en mandetur med fiskestænger, rifler og øl. Det var meningen at vi skulle have overnattet i en hytte i en lille bygd, Qonoq, ca. 70 km. inde i Godthåbsfjord. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre, da vi ikke kunne komme i land pga. isskosser. Istedet sejlede vi tilbage til Nuuk og en fuldkommen dybfrossen Peter kunne komme hjem. Jeg stod omkring 45 min i badet før jeg havde fået varmen bare nogenlunde.

På vej mod Qoonoq. Isskosserne stoppede os.


Afrikaturen har ødelagt mit gode forhold til kulde!! Men det var en stor oplevelse at sejle i Godthåbsfjorden også selvom det nogen gange var med hjertet oppe i halsen, når vi, på vej tilbage til Nuuk, kom lidt for tæt på en isskosse med 30 knob/timen. Man skulle nødig lave en Titanic.

mandag den 15. oktober 2007

Følelser!



Ikke alle er lige glade for andre end grønlænderes tilstedeværelse i Grønland. Det kan der være forståelse for, omend synspunkterne nogle gange er lidt ensidige. Men der er mange følelser i spil og når det er tilfældet er det ikke altid at der bliver tænkt lige klart.



Hele debatten, mellem særligt Grønland og Danmark, vedr. råstoffer i Grønlands undergrund er et eksempel der indeholder hele problematikken. Folk forsøger at være saglige og holde debatten på et ordentligt niveau, men ender som regel med at gå i vrede og smække med døren. (Men det hjælper sikkert heller ikke på niveauet at Dansk Folkeparti er så aktive i sagen.) Nå men, jeg forsøgte i et tidligere indlæg at lade være med at være politisk så det vil jeg straks stoppe med igen.

Vi passer bil. Eskilds Lada Niva er "desværre" endnu ikke blevet solgt så nu er salget overdraget til os. Eskild vil gerne have den solgt snarest, da der inden længe skal betales 'motorafgift' og der er da også enkelte ude at kigge på den. Indtil videre har det imidlertid kun resulteret i fornærmende tilbud på 3-4000 kr.


Peter i Niva'en. Det brede smil afslører at han er ved at blive fanget af den russiske charme. (Billede Jónas Björnsson).

Jeg håber meget at den bliver solgt snart, for for hver dag der går holder jeg mere og mere af kræet og før jeg ved af det køber jeg den sikkert selv. Det er ikke meningen!! Men det er jo rart at have en bil når det bliver vinter...og så er det, som en af mine kollegaer udtrykte det, den mest 'boheme' agtige bil i Nuuk, ja sikkert i hele Grønland. Når jeg så ydermere får at vide at 'den klær dig', så er det sgu svært ikke at blive følelsesmæssigt involveret.

Så meget om følelser, nu skal jeg have en frostpizza. Man er vel græsenkemand lidt endnu og enhver ved at det INTET har med følelser at gøre men derimod en masse med dårlig mad, ussel personlig hygiejne og masser af øl. Freia kommer tilbage onsdag. Det bliver nu meget rart at få et bad.

tirsdag den 9. oktober 2007

Alene i Nuuk

Nu har jeg lært at smække lidt billeder ind i teksten, så I også kan få visualiseret mine ord. I Nuuk har vi indtil videre været begunstiget med fantastisk dejligt vejr, hvilket også har resulteret i nogle helt vanvittigt smukke solnedgange. (Klik billedlinket til højre på siden hvis I vil se flere.)

Udsigten fra vores stuevindue, 9 oktober, 2007.

Så tog Freia til Nanortalik på tjenesterejse. Det betyder at hun onsdag morgen er fløjet fra Nuuk i et Dash-7 til Narsarsuaq og videre derfra i en Sikorsky helikopter (formodentlig), til Nanortalik i det aller sydligste Grønland ved Kap Farvel. Jeg er MEGET misundelig på hende, men er selvfølgelig samtidig glad på hendes vegne for, at hun kommer ud at se Grønland. Det glæder jeg mig også selv meget til at jeg skal. Hun skal være væk i en hel uge - hvilket jeg finder dybt urimeligt - så jeg har alieret mig med Jónas, der ligeledes er græsenkemand, om at vi skal drikke øl og se fodbold. I alle fald på lørdag, hvor der er landskamp. Vi var på introkursus med Jónas i Kongens Lyngby før afrejse, hvilket var det sted vi også fandt ud af at både Jónas og jeg spiller Hattrick. Det gør rigtige mænd! (...hvilket vi vist også blev enige om på samme kursus.)

Vi får rig mulighed for at drikke os...host...grønlænderstive...hmm...for på lørdag er der nemlig Oktober-fest i Nuuk. Og hvorfor egentlig ikke? Godthåb Bryghus, der laver noget forfærdeligt øl, byder op til Bayersk stemning på det lokale værtshus "Daddys" (det hedder det fanme!). Det er dér man kan få øllet på fad. Vi deltager! Prost!!

lørdag den 6. oktober 2007

Så er vi her!

Med stor glæde er Freia og jeg ankommet til Nuuk og til vores nye jobs. Freia har som bekendt fået arbejde i Direktoratet for Natur og Miljø, Landsplanlægningsafdelingen, og jeg selv i Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, Arbejdsmarkedsafdelingen, så vi er nu fuldbyrdede embedsmænd ude for at tjene Grønlands sag.

Der bliver helt sikkert brug for os, for det er en spændende tid Grønland er i og ikke mindst vil være i, i de kommende år. Man forsøger at omstrukturere fra at være et decideret fiskerisamfund til også at være, primært, et råstofbaseret samfund, og, sekundært, et turistbaseret samfund. Hertil kommer alle følgeerhvervene: servicefag, infrastruktur, byggeri etc. Rundt omkring i verden er diverse nationer begyndt at vågne op og har kastet deres mere eller mindre grådige øjne på Grønland. Det kommer jeg sikkert ind på på et senere tidspunkt, men for nu vil jeg lade politikken hvile.

Vi er blevet indkvarteret på smukkeste vis i en lille "kolonihavehytte" i det sydvestlige hjørne af Nuuk, med omkring 10 m. til havet til den ene side og omkring 50 m til den anden side. Det kan ikke blive smukkere. Der er ikke tale om noget særligt luksuriøst hus og særligt stort er det heller ikke, men skal jeg være helt ærlig så ville jeg ønske at jeg kunne blive her for evigt. Jeg er kommet hjem!


Det er vores, det lille røde.

Med til historien hører også, at huset faktisk ligger ret tæt på "Chokoladefabrikken", der er det sted hvor Nuuk forsøger at komme af med det der kommer ud af mennesker når de har puttet mad i kroppen, men at jeg alligevel hellere vil bo her end stort set hvor som helst ellers. Det var nok meget godt at vi smuttede fra Vesterbro og alle de smarte todimensionelle cafeer og dybt forurenede nabolag. At sidde på en fortovscafe i Istedgade forekommer mig at være noget af det mest idiotiske man kan foretage sig...men det er nok bare mig.

Vi havde en fantastisk tur herop med MEGET fint vejr hele vejen, og nogle dejlige mellemlandings-timer i Narsarsuaq, hvor der, siden vi var der sidst, i august, var kommet sne på toppene. Temperaturen lå på omkring frysepunktet.


Landingsbanen i Narsarsuaq, med en lille bid af indlandsisen i baggrunden.


Vi har arbejdet et par dage, hvilket har givet en meget god føling med hvad det er for nogle arbejdspladser vi er havnet på, omend det er for tidligt at gøre nogen tunge konklussioner. Alligevel tør jeg godt hævde, at vi er havnet to rigtigt gode steder. Vi føler os begge meget velkomne og der bliver smilet og grinet meget. Jeg har allerede fået et par store bunker papirer, rapporter etc, på mit skrivebord og skal fra mandag for alvor igang med at sætte mig ind i sagerne. Det bliver dejligt at få lov til at vise hvad man er værd og honorere den tillid man er blevet vist ved at blive ansat.

Det var de spæde ord for nu. Min plan er at forsøge at skrive lidt ca. en gang om ugen. I er velkomne til at kommentere på mine rablerier.