Banankysten

En tjenesterejse til det sydlige Grønland - Banankysten som det misundeligt kaldes af resten af Grønland - er ved at være overstået. I skrivende stund befinder jeg mig i Qaqortoq (Julianehåb), hvor der er åhh så dejligt. Her ville jeg ikke have noget mod at bo på et tidspunkt. Freias storebror, Bjarke, med familie, har boet her i en periode, og jeg altid kun hørt positive udmeldinger om stedet. Det kan jeg godt forstå.


Qaqortoq havn med de pangfarvede huse på fjeldet bagved.


Her sejlede vi ud fra i sommer, da vi var på bådrejse fra Narsarsuaq til Nuuk. Det emmer af eventyr.

Før Qaqortoq var jeg et smut i Narsaq, der også er et dejligt sted, men som modsat Qaqortoq, har det svært i disse tider. Narsaq er stille og roligt ved at blive affolket. Det er synd for der er dejligt. Forfattersjæle og friluftsfolk burde tage et halvt år i Narsaq. Efter sigende kan et lidt ældre hus på omkring 100 m2, anskaffes for 80-100.000 kr. Det er værd at overveje.


Flere pangfarvede huse. Her i Narsaq. I dalen bagved er der flere fåreholdersteder. Måske tager jeg et sabbatår som fåreholder på et tidspunkt...

Glæder mig til at komme hjem til Freia. Det er ikke meget vi har fået set til hinanden den sidste måned. Det bliver der heldigvis lavet om på imorgen.