onsdag den 24. december 2008

Glædelig jul - Aber!

Vervet Monkey, Lake Mburu National Park. 30. september 2008. Fra Oploads til blog

For anden gang skal Freia og jeg holde jul i Grønland. Sidste år var det med den grønlandske familie, i år er det med venner. Det skal nok blive hyggeligt. Det er Freias veninde fra "syklubben" (Grønlands egentlige magtelite), der har inviteret.

Det er omsider blevet rigtig vinter i Nuuk. I november var vi voldsomt plaget af det ene tøvejr efter det andet, hvilket betød at den dejlige sne ikke blev liggende selvom det sneede forholdsvis meget. Nu ligger der imidlertid et rigtigt pænt lag og langrendssæsonen er igang. Det er min plan, at gøre lidt mere ud af langrendsrenderiet i denne sæson end tilfældet var i sidste. Det er super træning og en fantastisk rar måde at være i naturen på. Det betyder selvfølgelig ikke, at det alpine skiløb bliver nedprioriteret - bestemt ikke (!) - det betyder bare, at jeg skal endnu mere på ski i denne sæson end i sidste. Der er god sandsynlighed for at skiliften åbner mellem jul og nytår. Det er feeeedest!

Jeg har stadig et stort efterslæb mht. at fortælle om alt det vi oplever heroppe og andre steder. Således var jeg en tur i Kiruna i sommer samt vi var på svigerfamilietur til Uganda og Tanzania. Jeg vil ikke gøre mere ud af Kirunaturen, men istedet i kommende indlæg på bloggen kontinuerligt vise billeder fra Afrikaturen. Kontrasten til det arktiske kan forhåbentlig give en spændende dynamik. "Fra nord for polarcirklen til syd for Ækvator", kunne være en lidt selvfed titel. Vi starter med lidt aber.

Bavian med nyfødt unge, Kibale National Forest. 20. september 2008. Fra Oploads til blog

Flere "bavianer". Chimpanser i trætoppene, Kibale National Forest. 20. september 2008. Fra Oploads til blog

Gorillahun med unge. Ruhija. 26. september 2008. Fra Oploads til blog

Blackback gorilla (yngre han). Dette ansigtsudtryk svarer til 'at grine'. Vi må have set dumme ud, siden han morede sig så meget. Ruhija. 26. september 2008. Fra Oploads til blog

Mere følger...

fredag den 21. november 2008

Thor i Grønland - Part 2B, Pukkelhvaler i Godthåbsfjorden og ørreder i Kapisillit

Kangerlussuaq (Den store fjord) d. 21. november 2008, i 14 graders frost. Det er ved at blive vinter på disse kanter. Fra Oploads til blog

Nu når jeg sidder her i Kangerlussuaq, sneet inde, mere end 3 mdr. efter det jeg vil beskrive forekom, er en del af detaljerne forsvundet. Hukommelsen har lavet det sædvanlige nummer med at kanonisere nogen ting og fortrænge andre i dæmoniseret glemsel. Noget træder frem på baggrund af alt det glemte. Det er et praktisk redskab, den hukommelse.
Et andet element ved menneskets bevidsthed - og nu er vi ovre i det protestantiske - er den dårlige samvittighed. Det er ganske enkelt for dårligt, at jeg ikke har fået kradset noget ned i denne blog i så lang tid som tilfældet har været...eller rettere, ikke været. Derfor sidder jeg nu her, efter at have tygget mig igennem dagens anden Moskusburger med pomfritter, og hygger mig på Embedsmandskontoret med en lille Hof til 48 kr. Den smager rigtigt rigtigt godt.

I sommer var vi på hvalsafari med den gode Thor. Et par pukkelhvaler hilste på os på aller fineste vis. 29. juli 2008. Fra Oploads til blog


Fra Oploads til blog

Fra Oploads til blog

Fra Oploads til blog


Igår morges tog jeg fra Danmark retur til Grønland, i håbet om at gense min dejlige kone, men nåede kun frem til Kangerlussuaq, da det var lortevejr i Nuuk og landingsbanerne var isglatte. Det kan jo godt være farligt når man kommer dansende i en Dash-7. Det var rart at se de folk, familie og venner, som jeg nåede i denne omgang. Jeg håber at I har lyst til at komme herop og se vores verden også, på et tidspunkt. Lysten er der nok, men muligheden skal jo også være til stede.


En sejltur i Godthåbsfjorden i solskin er en storslået og fantastisk oplevelse. 30. juli 2008. Fra Oploads til blog


Men apropos min dejlige kone, så har I her et par billeder fra vores tur ind i bunden af Godthåbsfjorden i slutningen af juli i år, hvor Thor var på besøg. At bade i iskoldt smeltevand er det naturligste i hele verden for min super seje kone. Helt så naturligt var det ikke for Thor, men det gik da.

Æstetisk bliver det ikke meget smukkere end dette. Freia i en 4-5 grader varm fossende elv. 31. juli 2008. Fra Oploads til blog


Fra Oploads til blog

Meget hvidere fødder og underben er det svært at forestille sig. 31. juli 2008. Fra Oploads til blog


Det var en fantastisk tur med Postbåden til Kapisillit i højt solskin og liggen-i-telt ved lakseelven. Laks fik vi ikke nogen af, men adskillige ørreder derimod - fanget med HÆNDERNE!! Trikket lurede jeg af nogle unger der rendte rundt og hev den ene ørred op efter den anden mens de grinede over hele femøren. Helt så nemt gik det ikke for mig og jeg bandede nok mere end jeg grinede, men op kom de da...de fisk!

Først spejdes koncentreret. Fra Oploads til blog


Dernæst ageres lynhurtigt og med en gazelles ynde. Fra Oploads til blog


Fisken får et lille kram så den ikke fatter mistanke. Fra Oploads til blog


Den dolkes i hjernen og får skåret hovedet af. Dernæst op på grillen. 31. juli 2008. Fra Oploads til blog


Den arktiske dansenisseabepissevisse forsvandt da Thor tog tilbage til Plørehullet i starten af august. Det var rart at have besøg af både den og Thor. Pissenissen er ikke blevet set siden. Thor så jeg bold med for ganske få dage siden.

Kommandørkaptain, Thor Lassen, og hans navigatør. Godthåbsfjorden d. 29. juli 2008. Fra Oploads til blog



(Af vanvare er jeg kommet til at gøre et eller andet håbløst ved formateringen af dette indlæg, hvorfor det ser knapt så elegant ud som jeg kunne ønske mig. Håber jeg får det løst til næste gang jeg vil skrive, hvilket forhåbentlig bliver inden længe...)




onsdag den 27. august 2008

Thor i Grønland - Part 2A, Nuuk

Vi ankom til Nuuk godt trætte og med udsigt til et jævnt underlag at sove på. Ikke luksus (madras på gulvet og luftmadras ligeså), men dog plant og uden tuer i nærheden.

Hvor vi havde strabadseret i Kangerlussuaq skulle Nuuk være rekreerende. Og det blev det. Intet synderligt fastlagt program bortset fra en fest (det vender jeg tilbage til) og lidt pasning af hund og kat for Hr. motzfeldts datter, Karen. Navnene på dyrene var Kajuu (brun) for hundens vedkommende, og Mulle (mulle) for kattens. Katten var sær og gik mest sine egne vegne - om natten, meget larmende - og hunden var mega opmærksomhedskrævende. Men de var søde begge to og vi nød at passe dem.

Kajuu slapper af i protest. Mon en dør snart bliver åbnet så jeg kan komme ud at rende?

Det var selvfølgelig dejligt at være hjemme hos Freia igen og for Thors vedkommende var det 9 mdr. siden de havde set hinanden sidst. Freia havde netop overstået 5 uger som fungerende afdelingschef (jeg er stooooolt) og havde lige som Thor og jeg behov for at slappe af.

To af vores gode par venner heroppe, Hanne og Søren samt Jóannis og Ingeborg, havde besluttet sig for at afslutte eventyret i Grønland og påbegynde et nyt i det henholdsvis fynske og norske. Det er et stort tab for os alle at de skulle hjem til Plørehullet og Norge, så vi mente at det skulle markeres med gravøl - en fest! Jeg vil spare jer for detaljerne, men blot oplyse, at det var super hyggeligt, med meget høj musik og meget, meget sprut. Efter de alvorlige taler om tab og tak-for-det-hele var overstået (og der var grund til stor tak!), blev der udlovet en præmie til den der brækkede sig først. Det viste sig at den arktiske danseabe-nisse var fulgt med os fra Kangerlussuaq. I overlegen stil og uden nævneværdig konkurrence vandt den stort. Her er nogle af de sidste billeder af den fra festen:


100 kr. lige ned i foret på abe-nissen. Men den forstod det ikke, eller også var det bare dét at være med der var det vigtige, for de 100 kr. blev dagen efter fundet på gulvet, krøllet sammen.

Da abe-nissen var forsvundet fik festen et mere konventionelt præg, nogen vil sige konformt, og der var en tid en risiko for at den skulle dø helt ud. Men så kom den stribede! Den stribede er Elmer. Elmer er lige som Thor og jeg (delvist) fra Hvidovre. Det er ikke noget man stolt indrømmer med mindre man er nødt til det, til gengæld har man en helt ubeskrivelig gensidig sympati og forståelse for hinanden når man møder en anden ligesindet skadet. Igen vil jeg skåne jer for deltaljerne og lade billederne tale for sig selv:



Den stribede satte fut i sagerne.
Der var også tid til lidt ømhed (selv om man er fra Hvidovre og Farum). Bemærk Leo og Cooper på væggen bagved, ved siden af lureren i den hvide skjorte.

Dagen efter var der tømmermænd og grillmad på programmet. Det at skaffe grillmad heroppe på en søndag kan sætte selv den mest tålmodige på en urimlig prøvelse. At sætte mig til at skaffe det, er direkte uansvarligt. Det lykkedes dog alligevel, efter jeg havde fået et mindre nervøst sammenbrud af at tale med en grønlandsk teenage pige i telefonen. Hun havde tilsyneladende DAMP, Dementia Precox og overskårne pandefrontallapper og var blevet placeret på lige netop den grillbar hvor vores pomfritter skulle komme fra den søndag. Jeg er både glad for- og stolt af, at både hun og jeg er til stede på denne vidunderlige jord idag.

Freia, Kajuu og Peter (med en puls på 190) på sofaen. Abe-nossen var ingensteder at finde, til gengæld var Thor kommet tilbage.

Mere følger...

tirsdag den 26. august 2008

Thor i Grønland - part 1, Kangerlussuaq

Ak ja, så skulle der gå alt for længe før jeg fik skrevet igen. Men der er fremgang. Intervallet er blevet kortere.

Der er sket meget - MEGET - siden jeg skrev sidst. Jeg vil bruge tid på det vigtigste: Thor var i Grønland og besøge os. Det var feeeeedest!!

Og her er han så, den stolte vandrer! Kangerlussuaq landingsbane i baggrunden.

Jeg mødte Thor i Kangerlussuaq lørdag d. 19. juli og var klar til at tage på intensiv vandring. Thor havde imidlertid fået sig et par gt'ere m.m. ombord på flyet og havde været oppe en million timer da han kom frem, så vi udsatte vandreriet til om søndagen. Da tog vi tilgengæld revanche.

Den lille buttede i naturen. Dingenoter på ryggen. Hævyrågbrællor på snudeskaftet. Var på dette tidspunkt tudefærdig af træthed og vi skulle helt ned for enden af den lortesø. Det forekom særdeles uoverskueligt, men det er forbløffende hvad man kan, når man har grædt lidt...

Et sted mellem 30 og 35 km. i kuperet terræn (omkring 1000 højdemeter), med 22-23 kg. på ryggen. Solen skinnede. Det var hårdt. Først 'døde' jeg, men kom til hægterne, efter lidt chokoladeindtag og biden tænderne sammen, tids nok til at opleve Thor 'dø' fuldkommen ca. 500 meter fra vores planlagte teltplads. "Vi bliver nok nødt til at slå lejr nu!" var afmægtighedens ord. Det gjorde vi, selvom det endda gik ned ad bakke da kræfterne slap op.

Københavneren i naturen. Indlandsisen bag københavneren. Det var for enden af denne sø vi slog lejr. Thor sidder på en tue. Efter denne tur, er der ikke noget jeg hader mere i denne verden end tuer. Fanden tage dem!


Thor beviste i sandhed at han er en super sej vandrer. Skide ligeglad med hvad helvede lortet vejer. Eltandbørste og fire personers 'fastligger'telt slæbte han rundt på. Sgu morsomt når man påtænker at der er vandrere der seriøst overvejer om de skal bruge mos til tænderne og kan slå deres telt ud af deres lommekniv. Tøsedrenge!

Dagen efter regnede det. Vi havde slået lejr omkring 3 km. fra indlandsisen og havde noget beskeden vandring med daypack først opad og derefter nedad igen. Vi var trætte efter gårsdagens strabadser så det var nok meget godt, at vi ikke skulle gå længere den dag. Der er noget helt særligt ved at opleve indlandsisen, faktisk særligt når det er lidt tåget eller diset. Det giver det bare et ekstra mytisk præg. Selvom det regnede var smilene brede og med livet som indsats blev det obligatoriske stykke indlandsis samlet op og puttet i den lige så obligatoriske Whisky (Laphroigh). Det var en rolig dag, så med et enkelt tilfælde af vertigo på vej tilbage til Hr. Las - indlasLas fristes man til at kalde ham - var der ingen synderlig dramatik den dag. Dagens dramatiske lavpunkt kom, da jeg forsøgte at fange en fisk i den sø vi camperede ved. 20 cm. dybt og vel mindst 5 km. til nærmeste fisk. Nå, men nu kan vi da om ikke andet sige, at vi har fisket ikke langt fra indlandsisen.



Indtryk fra isen.

Da vi havde spist morgenmad tirsdag morgen, pakkede vi lejren sammen og begav os friske og frejdige afsted på beskedne 15-17 km. vandring til østsiden af Sugar Loaf, hvor vi ville tage en enkelt overnatning før vi skulle tilbage til Kangerlussuaq. Ca. 30 sekunder inde i vores tur, fik jeg desværre et uheldigt ryk i...ja, ryggen, og troede et øjeblik at turen var forbi. For satan da, hvor gjorde det ondt. Jeg kom mig imidlertid forholdsvis hurtigt og turen blev tilbagelagt i et adstadigt tempo.

Lejren. Sugar Loaf i baggrunden.

Da vi havde slået lejr fik vi modvilligt overtalt hinanden til liiiige at gå over på den anden side af fjeldet og tjekke det vandfald der var indtegnet på kortet ud. Det var en god beslutning. Det var imponerende. Ikke så meget fordi det var stort, for det var det ikke, men fordi det var så voldsomt. Vi hang ud, tog uforholdsmæssigt mange billeder, slentrede tilbage til lejren og åd pulversuppe med ris (det smager himmelsk!) og dét var den dag.



Indtryk fra 'vandfaldet', som det meget funktionelt kaldes på både kort og skilt.

Dagen efter gik turen tilbage til Kangerlussuaq og en enkelt overnatning på en ussel campground (lige ved en kompressor til et frysehus - fanden tage dem!). En moskusburger blev indtaget og de seneste par dages indtryk ligeså. Om torsdagen gik turen til Nuuk i en Dash-7.

Det var første del. Mere følger.

Indlaslassen, som er en bestemt type arktisk abe-nisse, der hjemsøger disse steder med fjollet dans. Bemærk de særdeles lækre vandrestøvler og den kontrastfarvede (Alt for damerne) drikkedunk til 119 kr.

søndag den 13. juli 2008

Golf og fisk

Orv! Der skulle gå næsten 2 mdr. siden jeg skrev sidst. Skandale!!

Jeg beklager meget og bringer her lidt billeder fra en fisketur Jónas og jeg var på i udkanten af Nuuk i slutningen af maj. Det var en super tur, hvor vi ikke fik så meget fisk med hjem, men tilgengæld fik renset sjælen og trukket vejret dybt ind.

Den samme ulk blev ved med at bide på krogen. Her forsøger Peter at fortælle den, at nu må den sgu stoppe med det pjat! De er jo ikke til at spise, de små svin.



Tilbage med Ulken. Sermitsiaq i baggrunden.


Jonas havde store evner den dag. Knækkede sin fine fiskestang, men løste den Gordiske (fiskeline) knude

Ud over at have fisket lidt, er jeg også begyndt at spille en del golf heroppe. Jeg er faktisk blevet medlem af Nuuk Golfklub (som er medlem af Dansk Golfunion) og det er pragtfuldt at rende rundt i fjeldet og lede efter sin bold, eller se den som i en pinball maskine, blive hamret fra den ene klippe til den anden. Når det en gang imellem lykkes at ramme fairway, er det med en lettelse, der er til at tage og føle på.
Men det er ikke kun fornøjelse. For der er match hver eneste weekend i denne periode. Således deltog jeg idag (og i en træningsmatch onsdag) og har minsandten også fået præmier med hjem. Indtil videre er det blevet til en golfkasket, golfbolde og....en støvsuger!!! I shit you not. Jeg vandt sgu en skidedyr støvsuger idag!

Golf er et herligt spil. Alle der siger andet er små mennesker! ;)

I må hygge jer. Jeg forsøger at vende tilbage inden længe.

lørdag den 24. maj 2008

Hmmm...

Er det fedt, hvis et dumt svin synes man er sympatisk? Er det godt hvis en elefant tror man er god til at flyve? Er det troværdigt hvis en korkprop fortæller én, at der ikke sker noget ved at dykke ned?



Tjaaa...det er jo individuelt, hvor stort et bedrag man vælger at leve sit liv efter, men lidt medbestemmelse har dog de fleste. Bedrag er jo en besynderlig størrelse for det peger jo på, at der er noget der ikke er det. Er det ikke det største bedrag?



Heroppe har vi det godt. Hvordan har I det?

søndag den 18. maj 2008

!

En dansker døde i fredags på Store Malene efter et 300 m. fald. Frygteligt.

Vil bare lige gøre opmærksom på, at både Freia og jeg, samt vores nærmeste venner er ok og i god behold.

Stakkels kvinde.

Alt det bedste til hendes familie.

fredag den 2. maj 2008

Upernavik

Lige et par indtryk langt nordfra blandt isbjerge og slædehunde. Jeg skulle egentlig have været til Tasiilaq og Ittoqqortoormiit på østkysten, men nu blev det istedet Upernavik på den nordlige vestkyst.


Jeg har fået mig et par små venner, der holder til ved huset. (1. maj)

Det er holdt op med at være mørkt. Her er midnatssol. Det har jeg ikke oplevet før. Det er en syret oplevelse. Der er ca. tre måneders lys på disse kanter. På de tre måneder skal alt nåes. Resten af tiden er her mørkt. Jeg har svært ved at forestille mig hvordan her er om vinteren, men på dette tidspunkt af året er her enestående.


Mon der er is nok til min drink? (2. maj)

Jeg har ladet mig fortælle, at kunstmalere har Upernavik som et af deres absolutte favoritrejsemål. Lyset her er helt specielt. Imidlertid er det dyrt at komme herop. Rigtigt dyrt. Faktisk så dyrt at her ikke er nogen hoteller, vandrehjem eller anden inkvartering. Man kan, hvis man er heldig, leje et lille hus for en uhyrlig sum. Jeg var heldig.


I al beskedenhed kan man vel godt kalde dette for en fin udsigt!?

Iøvrigt kan jeg afsløre at vi er flyttet og at det bestemt ikke var uden dramatik. Uden at gå i detaljer kan jeg berette, at jeg både har været kobberrød og ligbleg i ansigtet og haft meget varme hænder. Freia har haft kolde tær'. Men det har ikke så meget med det at vi skulle flytte at gøre. Det er en kronisk lidelse. Det hele endte imidlertid godt, så nu er vi inkvarteret på dobbelt så meget plads som før, i to etager med terrasse, men den fine udsigt fra vesterhavshytten er væk. En æra er forbi og en ny er begyndt. The king is dead, long live the new lejlighed!!

onsdag den 16. april 2008

Et resumé


Det er ved at blive forår heroppe. Sneen smelter. Således solnedgang over Nordlandet ved Chokoladefabrikken. (15. april, 2008)

Orv, en hel måned er der gået siden jeg skrev sidst. Det er for galt! Men det er ganske enkelt fordi jeg har haft såååå travlt og været for optaget af alt for mange herlige ting til kunne sætte mig ned og skrive et par ord om tilværelsen her i Grønlands land.

Det forsøger jeg så at gøre nu.


Der er sket afsindigt mange spændende ting siden jeg har skrevet sidst (fra Banankysten) så jeg tror jeg vil nøjes med at remse dem op og så bare kaste lidt sporadiske fokus rundt omkring.



Fokus?

Vi har været på tur til Qooqqut med det gode skib Kissivik, hvilket var en fed tur med langrendsskiløb, jagt (mord på ryper, som vi - Freia og jeg - undlod at deltage i, selvom vi havde en salonbøsse med) og lidt fiskeri (fire Uvaq'er fik jeg sgu taget livet af!). Poker og højlydt diskussion om regler og indstilling til spillet blev det også til. (For den uindviede kan det tilføjes at Poker-regler er noget af det mest komplicerede når man har en promille på 7 og at alle - ALLE - har en opfattelse af, hvad der er god opførsel under spillet og hvad der bestemt ikke er det. Dagen efter havde vi alle tømmermænd.)

Det gode skib Kissivik.



Ingeborg og Joánnis i Qooqqut.

I påsken fik vi besøg af mine pragtfulde svigerforældre, hvilket ved et besynderligt tilfælde også er Freias forældre (!), og det var afsindigt hyggeligt. Eneste anke var, at det var overstået for hurtigt. Masser af skiløb, historiefortælling, planlægning af Uganda-tur til efteråret, højtlæsning fra guidebøger samt indtagelse af masser af god vin og pragtfuld mad. Uvaq'erne blev fortærret under deres besøg. Dejlig fisk, selvom den tilhører torskefamilien.

Svigerfar og svigersøn


Svigermor og svigersøn


Freia, Søren og Peter


Jeg er på mange måder en heldig kartoffel. Ikke alene har jeg en enestående kone, men mine svigerbanditter er også i særklasse pragtfulde. Hvor heldig kan man være?


Freia har været på endnu en tur til Stockholm og Nordisk Ministerråd. Mens hun var afsted fik jeg spist min kvote af frostpizzaer og i det hele taget ikke passet særligt godt på mig selv. Men sådan er det og det er der ingen grund til at forsøge at ændre på. Nu er hun heldigvis tilbage igen og vi hygger for fuld hammer.



Skal et smut til østgrønland i slutningen af måneden og derefter til Qaanaaq, så store oplevelser vinker velkommen forude.

Torrak!