Ohhhhh.....der er gået laaaang tid....!

Pituffik (Thule Airbase) med Dundas-fjeldet i baggrunden. Fra Oploads til blog

Der har været travlt. For travlt. Det er somom vinteren lige er startet, men den er faktisk ved at være forbi! En situation som de fleste nok ville være glade for, men ikke jeg, for jeg synes ikke rigtigt, at jeg har fået stået bare tilnærmelsesvis så meget på ski som jeg gerne ville. Jeg slog mig som bekendt slemt nytårsaften og så igen i Sweitz, sammen med nevøen og min Canada-buddy, Christian, så jeg har ikke været fysisk på toppen i denne sæson.

"Overlevelsens mulighed". Fra Oploads til blog

Jeg fik dog lidt sne under skiene i lørdags på hvad der må formodes at være sæsonens sidste alpin-tur. Her til aften regner det for første gang siden oktober 2008, og det er faktisk helt rart at opleve, når al nedbør har været krystaliseret det sidste halve år. Der er noget eksotisk og forårsagtigt over det. Men det er vel ikke det I gider at høre om, når I sidder i gryden nede i Pias Danmark...

"Slingre ned ad Vestergade..."Fra Oploads til blog

Jeg har været på farten næsten konstant i de første måneder af året. Tre konferencer i Kangerlussuaq, med landsstyremedlemmet i Qaqortoq og Nanortalik, i Danmark og Sweitz, og i Qaanaaq, Thule Airbase og Ilulissat. Det har været spændende - ja, noget ligefrem fantastisk - men alligevel lige i overkanten rent aktivitetsmæssigt. Det synes Freia også. Hun er begyndt, at kalde mig hendes 'sømand'. Det er nok ikke så godt. Imidlertid er det faktisk mig, der forventningsfuldt i disse timer sidder og venter på at hun kommer hjem til mig igen, efter at have været på tjenesterejse/besøg i Danmark. Niece Nanna blev konfirmeret og tante Freia deltog med sang over melodien "one night in Bangkok" sammen med resten af Lund-Sørensen familien. Det er jeg rigtig ked af, at jeg gik glip af, for jeg tror det må have været fantastisk og et 'once-in-a-lifetime-moment', som man siger på godt sønderjysk.

"Af og på", stop i miniature-bygd påvej fra Qaanaaq til Pituffik. Fra Oploads til blog

I øjeblikket varsler en del af vores venner og bekendte, at de forlader Grønland. Det er med vemod, at vi modtager den slags beskeder. Værst er det, at Carina, Jónas og ungerne forlader Nuuk i juni, omend det er forståeligt nok. Hjemmestyret er ikke nødvendigvis hverken den nemmeste eller bedste arbejdsplads i verden. Freia og jeg har dog stadig mod på tingene og sålænge balancen er nogenlunde, så bliver vi ved. Vi har jo begge spændende job.

Den ganske udmærkede sofa, der bragte os fra A til B. Fra Oploads til blog

I øjeblikket ser det ud til, at vi kommer til Plørehullet i starten af juli for en kort bemærkning og videre til Portugal på daseferie. Det kan sagtens nå at ændre sig, men det er den nuværende prognose.

Qaanaaq. Fra Oploads til blog

Til alle jer uden for isen: Kram et træ!

Indlandsisen med gletchertunge. Fra Oploads til blog

OG god tur til min familie, der om få dage drager sydpå til dejlige Alba i det nordlige Italien. Jeg håber I får god grappa, vin, pesto, brød etc. Jeg gentager "KRAM ET TRÆ!!"

Pituffik. Fra Oploads til blog

Sidst men ikke mindst to store tillykker: 

Tillykke til min seje søster Lene, der er ny publikumchef i Filmhuset. Godt gået! Give them hell, those fuckers... Og tillykke til Merete (Verdens sejeste dansker), der endelig har fundet kærligheden og skal giftes i august. I er fandme to seje tøser og jeg ønsker jer begge alt det bedste!

"Og her havde han så sin handelsstation, ham Knud..." Fra Oploads til blog

(...og skulle man dømme dette indlæg en smule rørstrømsk, så er det ikke helt forkert, for 100 kr. papvin blev indtaget under udfærdigelsen...I grønland er det en hel liter!)

Fra Oploads til blog

Det gør for ondt at grine!

Dovne hanløver. Qeen Elizabeth National Park, Uganda. 22. september 2008.Fra Oploads til blog

Godt nytår til alle. Jeg håber at folk der har haft et lorteår i 2008, får et anderledes godt år i 2009. Hvis 2008 har været godt, så lad det fortsætte i 2009.

Det særlige ved disse løver var at de var træklatrende. Det ser man ikke så mange andre steder i verden. Fra Oploads til blog

2008 har for undertegnede egentlig været et ok år, særligt hvis man sammenligner med ørkenvandringen 2007. At det har været ok indikerer, at det ikke har været decideret godt, men heller ikke været røv og nøgler. Der er plads til forbedringer i 2009, så det ser jeg frem til.

"Be ware of the cat". Fra Oploads til blog

Nytårsaften blev afholdt hos os og det var super hyggeligt det meste af tiden. Desværre var 2009 ikke mange minutter gammelt før jeg skred i svinget og skvattede på vores trappe ned til kælderen. Med hele min vægt tog jeg fra med højresiden af siden/ryggen, som jeg valgte at placere på en måde så trappetrinet stod i en perfekt 90 graders vinkel til mine ribben. Det er en god løsning, hvis man virkelig vil komme til skade. Mirakuløst slap jeg for noget brækket, selvom det sagde høje knæk ved kontakten med trinnet. Istedet har jeg 'forstuvet' hele højre side af kadaveret og var ikke uden for en dør før i torsdags, altså godt en uge efter nytår. Efter det egentlig havde gået nogenlunde i to dage på arbejde - med en 80 årigs gangpositur - fik jeg et alvorligt tilbageslag igår aftes, hvor jeg desværre var nødt til at nyse (!). Jeg har aldrig oplevet en lignende smerte (husk jeg var forholdsvis beruset da jeg skvattede nytårsaften)! Det føltes somom det meste af rygraden med tilhørende højresides ribben, var på vej ud gennem det forholdsvis velpolstrede lag af kød og (mest) fedt som julen har belønnet mig med. Så nu vralter jeg rundt og ligner en gammel spade igen.

Uden for nationalparken mødte os dette pragtfulde syn, da vores SUPER-scout Freia pludselig råbte "Stoooop, stoooop, der er en leopard!"...og det var der minsandten. I udkanten af Qeen Elizabeth National Park, 21. september 2008. Fra Oploads til blog

Oven i dette, er min kære hustru blevet opereret i munden. En gammel rodbehandling var lavet så dårligt, at der tilsyneladende har været betændelse i lortet de sidste 6 år. Nu er det lavet, efter halvanden times operation, som hun klarede super flot. Imidlertid betyder det, at ingen af os kan en skid. For Freia må ikke få pulsen op, løfte tunge ting eller skændes med sin mand, som den muntre tandlæge (der tilsyneladende kører på et-hjulet cykel i den lokale gøglerskole når han ikke skærer folk i munden) udtrykte det. Vi ligner faktisk et gammelt ægtepar med gigt i det meste af vores meget stive kroppe, når vi lige er ude at trisse vores lille aftentur. Vi kan intet! Jeg kan ikke pudse næse, rømme mig, hoste, nyse (7-9-13) eller bøvse uden at livet passerer revy. Jeg var nødt til at tage en Pink Panther film af, fordi det simpelt hen gjorde for ondt at grine når Peter Sellars næse og ansigt begyndte at smelte til stor latter og jubel for 'former chiefinspector Dreyfus'. Hvis Freia griner, bliver hendes 11 sting revet op, så vi må ganske enkelt ikke have det sjovt! Det gør for ondt at grine!

Fra Oploads til blog

...og ja, billederne er fra vores Uganda tur.


Hyggenygge

Glædelig jul - Aber!

Vervet Monkey, Lake Mburu National Park. 30. september 2008. Fra Oploads til blog

For anden gang skal Freia og jeg holde jul i Grønland. Sidste år var det med den grønlandske familie, i år er det med venner. Det skal nok blive hyggeligt. Det er Freias veninde fra "syklubben" (Grønlands egentlige magtelite), der har inviteret.

Det er omsider blevet rigtig vinter i Nuuk. I november var vi voldsomt plaget af det ene tøvejr efter det andet, hvilket betød at den dejlige sne ikke blev liggende selvom det sneede forholdsvis meget. Nu ligger der imidlertid et rigtigt pænt lag og langrendssæsonen er igang. Det er min plan, at gøre lidt mere ud af langrendsrenderiet i denne sæson end tilfældet var i sidste. Det er super træning og en fantastisk rar måde at være i naturen på. Det betyder selvfølgelig ikke, at det alpine skiløb bliver nedprioriteret - bestemt ikke (!) - det betyder bare, at jeg skal endnu mere på ski i denne sæson end i sidste. Der er god sandsynlighed for at skiliften åbner mellem jul og nytår. Det er feeeedest!

Jeg har stadig et stort efterslæb mht. at fortælle om alt det vi oplever heroppe og andre steder. Således var jeg en tur i Kiruna i sommer samt vi var på svigerfamilietur til Uganda og Tanzania. Jeg vil ikke gøre mere ud af Kirunaturen, men istedet i kommende indlæg på bloggen kontinuerligt vise billeder fra Afrikaturen. Kontrasten til det arktiske kan forhåbentlig give en spændende dynamik. "Fra nord for polarcirklen til syd for Ækvator", kunne være en lidt selvfed titel. Vi starter med lidt aber.

Bavian med nyfødt unge, Kibale National Forest. 20. september 2008. Fra Oploads til blog

Flere "bavianer". Chimpanser i trætoppene, Kibale National Forest. 20. september 2008. Fra Oploads til blog

Gorillahun med unge. Ruhija. 26. september 2008. Fra Oploads til blog

Blackback gorilla (yngre han). Dette ansigtsudtryk svarer til 'at grine'. Vi må have set dumme ud, siden han morede sig så meget. Ruhija. 26. september 2008. Fra Oploads til blog

Mere følger...

Thor i Grønland - Part 2B, Pukkelhvaler i Godthåbsfjorden og ørreder i Kapisillit

Kangerlussuaq (Den store fjord) d. 21. november 2008, i 14 graders frost. Det er ved at blive vinter på disse kanter. Fra Oploads til blog

Nu når jeg sidder her i Kangerlussuaq, sneet inde, mere end 3 mdr. efter det jeg vil beskrive forekom, er en del af detaljerne forsvundet. Hukommelsen har lavet det sædvanlige nummer med at kanonisere nogen ting og fortrænge andre i dæmoniseret glemsel. Noget træder frem på baggrund af alt det glemte. Det er et praktisk redskab, den hukommelse.
Et andet element ved menneskets bevidsthed - og nu er vi ovre i det protestantiske - er den dårlige samvittighed. Det er ganske enkelt for dårligt, at jeg ikke har fået kradset noget ned i denne blog i så lang tid som tilfældet har været...eller rettere, ikke været. Derfor sidder jeg nu her, efter at have tygget mig igennem dagens anden Moskusburger med pomfritter, og hygger mig på Embedsmandskontoret med en lille Hof til 48 kr. Den smager rigtigt rigtigt godt.

I sommer var vi på hvalsafari med den gode Thor. Et par pukkelhvaler hilste på os på aller fineste vis. 29. juli 2008. Fra Oploads til blog

Fra Oploads til blog

Fra Oploads til blog

Fra Oploads til blog

Igår morges tog jeg fra Danmark retur til Grønland, i håbet om at gense min dejlige kone, men nåede kun frem til Kangerlussuaq, da det var lortevejr i Nuuk og landingsbanerne var isglatte. Det kan jo godt være farligt når man kommer dansende i en Dash-7. Det var rart at se de folk, familie og venner, som jeg nåede i denne omgang. Jeg håber at I har lyst til at komme herop og se vores verden også, på et tidspunkt. Lysten er der nok, men muligheden skal jo også være til stede.

En sejltur i Godthåbsfjorden i solskin er en storslået og fantastisk oplevelse. 30. juli 2008. Fra Oploads til blog

Men apropos min dejlige kone, så har I her et par billeder fra vores tur ind i bunden af Godthåbsfjorden i slutningen af juli i år, hvor Thor var på besøg. At bade i iskoldt smeltevand er det naturligste i hele verden for min super seje kone. Helt så naturligt var det ikke for Thor, men det gik da.

Æstetisk bliver det ikke meget smukkere end dette. Freia i en 4-5 grader varm fossende elv. 31. juli 2008. Fra Oploads til blog

Fra Oploads til blog

Meget hvidere fødder og underben er det svært at forestille sig. 31. juli 2008. Fra Oploads til blog

Det var en fantastisk tur med Postbåden til Kapisillit i højt solskin og liggen-i-telt ved lakseelven. Laks fik vi ikke nogen af, men adskillige ørreder derimod - fanget med HÆNDERNE!! Trikket lurede jeg af nogle unger der rendte rundt og hev den ene ørred op efter den anden mens de grinede over hele femøren. Helt så nemt gik det ikke for mig og jeg bandede nok mere end jeg grinede, men op kom de da...de fisk!

Først spejdes koncentreret. Fra Oploads til blog

Dernæst ageres lynhurtigt og med en gazelles ynde. Fra Oploads til blog

Fisken får et lille kram så den ikke fatter mistanke. Fra Oploads til blog

Den dolkes i hjernen og får skåret hovedet af. Dernæst op på grillen. 31. juli 2008. Fra Oploads til blog

Den arktiske dansenisseabepissevisse forsvandt da Thor tog tilbage til Plørehullet i starten af august. Det var rart at have besøg af både den og Thor. Pissenissen er ikke blevet set siden. Thor så jeg bold med for ganske få dage siden.

Kommandørkaptain, Thor Lassen, og hans navigatør. Godthåbsfjorden d. 29. juli 2008. Fra Oploads til blog

(Af vanvare er jeg kommet til at gøre et eller andet håbløst ved formateringen af dette indlæg, hvorfor det ser knapt så elegant ud som jeg kunne ønske mig. Håber jeg får det løst til næste gang jeg vil skrive, hvilket forhåbentlig bliver inden længe...)

Thor i Grønland - Part 2A, Nuuk

Vi ankom til Nuuk godt trætte og med udsigt til et jævnt underlag at sove på. Ikke luksus (madras på gulvet og luftmadras ligeså), men dog plant og uden tuer i nærheden.

Hvor vi havde strabadseret i Kangerlussuaq skulle Nuuk være rekreerende. Og det blev det. Intet synderligt fastlagt program bortset fra en fest (det vender jeg tilbage til) og lidt pasning af hund og kat for Hr. motzfeldts datter, Karen. Navnene på dyrene var Kajuu (brun) for hundens vedkommende, og Mulle (mulle) for kattens. Katten var sær og gik mest sine egne vegne - om natten, meget larmende - og hunden var mega opmærksomhedskrævende. Men de var søde begge to og vi nød at passe dem.

Kajuu slapper af i protest. Mon en dør snart bliver åbnet så jeg kan komme ud at rende?

Det var selvfølgelig dejligt at være hjemme hos Freia igen og for Thors vedkommende var det 9 mdr. siden de havde set hinanden sidst. Freia havde netop overstået 5 uger som fungerende afdelingschef (jeg er stooooolt) og havde lige som Thor og jeg behov for at slappe af.

To af vores gode par venner heroppe, Hanne og Søren samt Jóannis og Ingeborg, havde besluttet sig for at afslutte eventyret i Grønland og påbegynde et nyt i det henholdsvis fynske og norske. Det er et stort tab for os alle at de skulle hjem til Plørehullet og Norge, så vi mente at det skulle markeres med gravøl - en fest! Jeg vil spare jer for detaljerne, men blot oplyse, at det var super hyggeligt, med meget høj musik og meget, meget sprut. Efter de alvorlige taler om tab og tak-for-det-hele var overstået (og der var grund til stor tak!), blev der udlovet en præmie til den der brækkede sig først. Det viste sig at den arktiske danseabe-nisse var fulgt med os fra Kangerlussuaq. I overlegen stil og uden nævneværdig konkurrence vandt den stort. Her er nogle af de sidste billeder af den fra festen:


100 kr. lige ned i foret på abe-nissen. Men den forstod det ikke, eller også var det bare dét at være med der var det vigtige, for de 100 kr. blev dagen efter fundet på gulvet, krøllet sammen.

Da abe-nissen var forsvundet fik festen et mere konventionelt præg, nogen vil sige konformt, og der var en tid en risiko for at den skulle dø helt ud. Men så kom den stribede! Den stribede er Elmer. Elmer er lige som Thor og jeg (delvist) fra Hvidovre. Det er ikke noget man stolt indrømmer med mindre man er nødt til det, til gengæld har man en helt ubeskrivelig gensidig sympati og forståelse for hinanden når man møder en anden ligesindet skadet. Igen vil jeg skåne jer for deltaljerne og lade billederne tale for sig selv:



Den stribede satte fut i sagerne.
Der var også tid til lidt ømhed (selv om man er fra Hvidovre og Farum). Bemærk Leo og Cooper på væggen bagved, ved siden af lureren i den hvide skjorte.

Dagen efter var der tømmermænd og grillmad på programmet. Det at skaffe grillmad heroppe på en søndag kan sætte selv den mest tålmodige på en urimlig prøvelse. At sætte mig til at skaffe det, er direkte uansvarligt. Det lykkedes dog alligevel, efter jeg havde fået et mindre nervøst sammenbrud af at tale med en grønlandsk teenage pige i telefonen. Hun havde tilsyneladende DAMP, Dementia Precox og overskårne pandefrontallapper og var blevet placeret på lige netop den grillbar hvor vores pomfritter skulle komme fra den søndag. Jeg er både glad for- og stolt af, at både hun og jeg er til stede på denne vidunderlige jord idag.

Freia, Kajuu og Peter (med en puls på 190) på sofaen. Abe-nossen var ingensteder at finde, til gengæld var Thor kommet tilbage.

Mere følger...

Thor i Grønland - part 1, Kangerlussuaq

Ak ja, så skulle der gå alt for længe før jeg fik skrevet igen. Men der er fremgang. Intervallet er blevet kortere.

Der er sket meget - MEGET - siden jeg skrev sidst. Jeg vil bruge tid på det vigtigste: Thor var i Grønland og besøge os. Det var feeeeedest!!

Og her er han så, den stolte vandrer! Kangerlussuaq landingsbane i baggrunden.

Jeg mødte Thor i Kangerlussuaq lørdag d. 19. juli og var klar til at tage på intensiv vandring. Thor havde imidlertid fået sig et par gt'ere m.m. ombord på flyet og havde været oppe en million timer da han kom frem, så vi udsatte vandreriet til om søndagen. Da tog vi tilgengæld revanche.

Den lille buttede i naturen. Dingenoter på ryggen. Hævyrågbrællor på snudeskaftet. Var på dette tidspunkt tudefærdig af træthed og vi skulle helt ned for enden af den lortesø. Det forekom særdeles uoverskueligt, men det er forbløffende hvad man kan, når man har grædt lidt...

Et sted mellem 30 og 35 km. i kuperet terræn (omkring 1000 højdemeter), med 22-23 kg. på ryggen. Solen skinnede. Det var hårdt. Først 'døde' jeg, men kom til hægterne, efter lidt chokoladeindtag og biden tænderne sammen, tids nok til at opleve Thor 'dø' fuldkommen ca. 500 meter fra vores planlagte teltplads. "Vi bliver nok nødt til at slå lejr nu!" var afmægtighedens ord. Det gjorde vi, selvom det endda gik ned ad bakke da kræfterne slap op.

Københavneren i naturen. Indlandsisen bag københavneren. Det var for enden af denne sø vi slog lejr. Thor sidder på en tue. Efter denne tur, er der ikke noget jeg hader mere i denne verden end tuer. Fanden tage dem!


Thor beviste i sandhed at han er en super sej vandrer. Skide ligeglad med hvad helvede lortet vejer. Eltandbørste og fire personers 'fastligger'telt slæbte han rundt på. Sgu morsomt når man påtænker at der er vandrere der seriøst overvejer om de skal bruge mos til tænderne og kan slå deres telt ud af deres lommekniv. Tøsedrenge!

Dagen efter regnede det. Vi havde slået lejr omkring 3 km. fra indlandsisen og havde noget beskeden vandring med daypack først opad og derefter nedad igen. Vi var trætte efter gårsdagens strabadser så det var nok meget godt, at vi ikke skulle gå længere den dag. Der er noget helt særligt ved at opleve indlandsisen, faktisk særligt når det er lidt tåget eller diset. Det giver det bare et ekstra mytisk præg. Selvom det regnede var smilene brede og med livet som indsats blev det obligatoriske stykke indlandsis samlet op og puttet i den lige så obligatoriske Whisky (Laphroigh). Det var en rolig dag, så med et enkelt tilfælde af vertigo på vej tilbage til Hr. Las - indlasLas fristes man til at kalde ham - var der ingen synderlig dramatik den dag. Dagens dramatiske lavpunkt kom, da jeg forsøgte at fange en fisk i den sø vi camperede ved. 20 cm. dybt og vel mindst 5 km. til nærmeste fisk. Nå, men nu kan vi da om ikke andet sige, at vi har fisket ikke langt fra indlandsisen.



Indtryk fra isen.

Da vi havde spist morgenmad tirsdag morgen, pakkede vi lejren sammen og begav os friske og frejdige afsted på beskedne 15-17 km. vandring til østsiden af Sugar Loaf, hvor vi ville tage en enkelt overnatning før vi skulle tilbage til Kangerlussuaq. Ca. 30 sekunder inde i vores tur, fik jeg desværre et uheldigt ryk i...ja, ryggen, og troede et øjeblik at turen var forbi. For satan da, hvor gjorde det ondt. Jeg kom mig imidlertid forholdsvis hurtigt og turen blev tilbagelagt i et adstadigt tempo.

Lejren. Sugar Loaf i baggrunden.

Da vi havde slået lejr fik vi modvilligt overtalt hinanden til liiiige at gå over på den anden side af fjeldet og tjekke det vandfald der var indtegnet på kortet ud. Det var en god beslutning. Det var imponerende. Ikke så meget fordi det var stort, for det var det ikke, men fordi det var så voldsomt. Vi hang ud, tog uforholdsmæssigt mange billeder, slentrede tilbage til lejren og åd pulversuppe med ris (det smager himmelsk!) og dét var den dag.



Indtryk fra 'vandfaldet', som det meget funktionelt kaldes på både kort og skilt.

Dagen efter gik turen tilbage til Kangerlussuaq og en enkelt overnatning på en ussel campground (lige ved en kompressor til et frysehus - fanden tage dem!). En moskusburger blev indtaget og de seneste par dages indtryk ligeså. Om torsdagen gik turen til Nuuk i en Dash-7.

Det var første del. Mere følger.

Indlaslassen, som er en bestemt type arktisk abe-nisse, der hjemsøger disse steder med fjollet dans. Bemærk de særdeles lækre vandrestøvler og den kontrastfarvede (Alt for damerne) drikkedunk til 119 kr.