søndag den 5. april 2009

Ohhhhh.....der er gået laaaang tid....!

Pituffik (Thule Airbase) med Dundas-fjeldet i baggrunden. Fra Oploads til blog
Der har været travlt. For travlt. Det er somom vinteren lige er startet, men den er faktisk ved at være forbi! En situation som de fleste nok ville være glade for, men ikke jeg, for jeg synes ikke rigtigt, at jeg har fået stået bare tilnærmelsesvis så meget på ski som jeg gerne ville. Jeg slog mig som bekendt slemt nytårsaften og så igen i Sweitz, sammen med nevøen og min Canada-buddy, Christian, så jeg har ikke været fysisk på toppen i denne sæson.

"Overlevelsens mulighed". Fra Oploads til blog

Jeg fik dog lidt sne under skiene i lørdags på hvad der må formodes at være sæsonens sidste alpin-tur. Her til aften regner det for første gang siden oktober 2008, og det er faktisk helt rart at opleve, når al nedbør har været krystaliseret det sidste halve år. Der er noget eksotisk og forårsagtigt over det. Men det er vel ikke det I gider at høre om, når I sidder i gryden nede i Pias Danmark...

"Slingre ned ad Vestergade..."Fra Oploads til blog

Jeg har været på farten næsten konstant i de første måneder af året. Tre konferencer i Kangerlussuaq, med landsstyremedlemmet i Qaqortoq og Nanortalik, i Danmark og Sweitz, og i Qaanaaq, Thule Airbase og Ilulissat. Det har været spændende - ja, noget ligefrem fantastisk - men alligevel lige i overkanten rent aktivitetsmæssigt. Det synes Freia også. Hun er begyndt, at kalde mig hendes 'sømand'. Det er nok ikke så godt. Imidlertid er det faktisk mig, der forventningsfuldt i disse timer sidder og venter på at hun kommer hjem til mig igen, efter at have været på tjenesterejse/besøg i Danmark. Niece Nanna blev konfirmeret og tante Freia deltog med sang over melodien "one night in Bangkok" sammen med resten af Lund-Sørensen familien. Det er jeg rigtig ked af, at jeg gik glip af, for jeg tror det må have været fantastisk og et 'once-in-a-lifetime-moment', som man siger på godt sønderjysk.

"Af og på", stop i miniature-bygd påvej fra Qaanaaq til Pituffik. Fra Oploads til blog

I øjeblikket varsler en del af vores venner og bekendte, at de forlader Grønland. Det er med vemod, at vi modtager den slags beskeder. Værst er det, at Carina, Jónas og ungerne forlader Nuuk i juni, omend det er forståeligt nok. Hjemmestyret er ikke nødvendigvis hverken den nemmeste eller bedste arbejdsplads i verden. Freia og jeg har dog stadig mod på tingene og sålænge balancen er nogenlunde, så bliver vi ved. Vi har jo begge spændende job.

Den ganske udmærkede sofa, der bragte os fra A til B. Fra Oploads til blog

I øjeblikket ser det ud til, at vi kommer til Plørehullet i starten af juli for en kort bemærkning og videre til Portugal på daseferie. Det kan sagtens nå at ændre sig, men det er den nuværende prognose.

Qaanaaq. Fra Oploads til blog

Til alle jer uden for isen: Kram et træ!

Indlandsisen med gletchertunge. Fra Oploads til blog

OG god tur til min familie, der om få dage drager sydpå til dejlige Alba i det nordlige Italien. Jeg håber I får god grappa, vin, pesto, brød etc. Jeg gentager "KRAM ET TRÆ!!"

Pituffik. Fra Oploads til blog

Sidst men ikke mindst to store tillykker: 
Tillykke til min seje søster Lene, der er ny publikumchef i Filmhuset. Godt gået! Give them hell, those fuckers... Og tillykke til Merete (Verdens sejeste dansker), der endelig har fundet kærligheden og skal giftes i august. I er fandme to seje tøser og jeg ønsker jer begge alt det bedste!

"Og her havde han så sin handelsstation, ham Knud..." Fra Oploads til blog

(...og skulle man dømme dette indlæg en smule rørstrømsk, så er det ikke helt forkert, for 100 kr. papvin blev indtaget under udfærdigelsen...I grønland er det en hel liter!)

Fra Oploads til blog

lørdag den 10. januar 2009

Det gør for ondt at grine!

Dovne hanløver. Qeen Elizabeth National Park, Uganda. 22. september 2008.Fra Oploads til blog

Godt nytår til alle. Jeg håber at folk der har haft et lorteår i 2008, får et anderledes godt år i 2009. Hvis 2008 har været godt, så lad det fortsætte i 2009.

Det særlige ved disse løver var at de var træklatrende. Det ser man ikke så mange andre steder i verden. Fra Oploads til blog

2008 har for undertegnede egentlig været et ok år, særligt hvis man sammenligner med ørkenvandringen 2007. At det har været ok indikerer, at det ikke har været decideret godt, men heller ikke været røv og nøgler. Der er plads til forbedringer i 2009, så det ser jeg frem til.

"Be ware of the cat". Fra Oploads til blog

Nytårsaften blev afholdt hos os og det var super hyggeligt det meste af tiden. Desværre var 2009 ikke mange minutter gammelt før jeg skred i svinget og skvattede på vores trappe ned til kælderen. Med hele min vægt tog jeg fra med højresiden af siden/ryggen, som jeg valgte at placere på en måde så trappetrinet stod i en perfekt 90 graders vinkel til mine ribben. Det er en god løsning, hvis man virkelig vil komme til skade. Mirakuløst slap jeg for noget brækket, selvom det sagde høje knæk ved kontakten med trinnet. Istedet har jeg 'forstuvet' hele højre side af kadaveret og var ikke uden for en dør før i torsdags, altså godt en uge efter nytår. Efter det egentlig havde gået nogenlunde i to dage på arbejde - med en 80 årigs gangpositur - fik jeg et alvorligt tilbageslag igår aftes, hvor jeg desværre var nødt til at nyse (!). Jeg har aldrig oplevet en lignende smerte (husk jeg var forholdsvis beruset da jeg skvattede nytårsaften)! Det føltes somom det meste af rygraden med tilhørende højresides ribben, var på vej ud gennem det forholdsvis velpolstrede lag af kød og (mest) fedt som julen har belønnet mig med. Så nu vralter jeg rundt og ligner en gammel spade igen.

Uden for nationalparken mødte os dette pragtfulde syn, da vores SUPER-scout Freia pludselig råbte "Stoooop, stoooop, der er en leopard!"...og det var der minsandten. I udkanten af Qeen Elizabeth National Park, 21. september 2008. Fra Oploads til blog

Oven i dette, er min kære hustru blevet opereret i munden. En gammel rodbehandling var lavet så dårligt, at der tilsyneladende har været betændelse i lortet de sidste 6 år. Nu er det lavet, efter halvanden times operation, som hun klarede super flot. Imidlertid betyder det, at ingen af os kan en skid. For Freia må ikke få pulsen op, løfte tunge ting eller skændes med sin mand, som den muntre tandlæge (der tilsyneladende kører på et-hjulet cykel i den lokale gøglerskole når han ikke skærer folk i munden) udtrykte det. Vi ligner faktisk et gammelt ægtepar med gigt i det meste af vores meget stive kroppe, når vi lige er ude at trisse vores lille aftentur. Vi kan intet! Jeg kan ikke pudse næse, rømme mig, hoste, nyse (7-9-13) eller bøvse uden at livet passerer revy. Jeg var nødt til at tage en Pink Panther film af, fordi det simpelt hen gjorde for ondt at grine når Peter Sellars næse og ansigt begyndte at smelte til stor latter og jubel for 'former chiefinspector Dreyfus'. Hvis Freia griner, bliver hendes 11 sting revet op, så vi må ganske enkelt ikke have det sjovt! Det gør for ondt at grine!


...og ja, billederne er fra vores Uganda tur.


Hyggenygge