onsdag den 26. december 2007

I julemandens land

Det er noget vrøvl at julemanden kommer fra Finland. At det tilsyneladende har slået igennem som teori (!), er et resultat af to ting: God markedsføring og en naturvidenskabelig tilgang appliceret på et sagn, hvilket i min verden fortæller en hel masse om hvad naturvidenskab i bund og grund er. Imidlertid ved alle at julemanden kommer fra Coca Cola. Hvis man skulle lempe lidt på det fakta (øhh...) og romantisere bare en smule, så kommer han sgu fra Grønland! Sguda ikke fra Finland! Det lyder helt forkert...


Julemanden skovler sne (starten af december)

Vi har været på ski flere gange. Det er pragtfuldt! Endnu er det kun den lille lift der er åbnet, men med kreativ sans har vi fået det bedste ud af det. Der er faldet mere sne i år end tilfældet har været de foregående år. Det har været almindeligt at liften først åbnede juleaftensdag, og kun halvvejs op, så jeg tror at vi har været tilsmilet af fru Fortuna i år. Det er vi glade for.


Freia på vej ned ad Lille Marlene, med Nuuk og udmundingen af Godthåbsfjorden i baggrunden (25 december)


Freia og Sermitsiaq

Vi har holdt jul i den grønlandske famlies skød og det har været en meget hyggeligt oplevelse. Dejligt at opdage, at der render en masse rare mennesker rundt i verden og at man oven i købet er i familie med nogen af dem. Det er muligt, at det er meget koldt heroppe for tiden (-15 - -20), men hjertevarmen er modsvarende stor.

Glædelig jul til alle.

Ingen kommentarer: