søndag den 13. juli 2008

Golf og fisk

Orv! Der skulle gå næsten 2 mdr. siden jeg skrev sidst. Skandale!!

Jeg beklager meget og bringer her lidt billeder fra en fisketur Jónas og jeg var på i udkanten af Nuuk i slutningen af maj. Det var en super tur, hvor vi ikke fik så meget fisk med hjem, men tilgengæld fik renset sjælen og trukket vejret dybt ind.

Den samme ulk blev ved med at bide på krogen. Her forsøger Peter at fortælle den, at nu må den sgu stoppe med det pjat! De er jo ikke til at spise, de små svin.



Tilbage med Ulken. Sermitsiaq i baggrunden.


Jonas havde store evner den dag. Knækkede sin fine fiskestang, men løste den Gordiske (fiskeline) knude

Ud over at have fisket lidt, er jeg også begyndt at spille en del golf heroppe. Jeg er faktisk blevet medlem af Nuuk Golfklub (som er medlem af Dansk Golfunion) og det er pragtfuldt at rende rundt i fjeldet og lede efter sin bold, eller se den som i en pinball maskine, blive hamret fra den ene klippe til den anden. Når det en gang imellem lykkes at ramme fairway, er det med en lettelse, der er til at tage og føle på.
Men det er ikke kun fornøjelse. For der er match hver eneste weekend i denne periode. Således deltog jeg idag (og i en træningsmatch onsdag) og har minsandten også fået præmier med hjem. Indtil videre er det blevet til en golfkasket, golfbolde og....en støvsuger!!! I shit you not. Jeg vandt sgu en skidedyr støvsuger idag!

Golf er et herligt spil. Alle der siger andet er små mennesker! ;)

I må hygge jer. Jeg forsøger at vende tilbage inden længe.