lørdag den 6. oktober 2007

Så er vi her!

Med stor glæde er Freia og jeg ankommet til Nuuk og til vores nye jobs. Freia har som bekendt fået arbejde i Direktoratet for Natur og Miljø, Landsplanlægningsafdelingen, og jeg selv i Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, Arbejdsmarkedsafdelingen, så vi er nu fuldbyrdede embedsmænd ude for at tjene Grønlands sag.

Der bliver helt sikkert brug for os, for det er en spændende tid Grønland er i og ikke mindst vil være i, i de kommende år. Man forsøger at omstrukturere fra at være et decideret fiskerisamfund til også at være, primært, et råstofbaseret samfund, og, sekundært, et turistbaseret samfund. Hertil kommer alle følgeerhvervene: servicefag, infrastruktur, byggeri etc. Rundt omkring i verden er diverse nationer begyndt at vågne op og har kastet deres mere eller mindre grådige øjne på Grønland. Det kommer jeg sikkert ind på på et senere tidspunkt, men for nu vil jeg lade politikken hvile.

Vi er blevet indkvarteret på smukkeste vis i en lille "kolonihavehytte" i det sydvestlige hjørne af Nuuk, med omkring 10 m. til havet til den ene side og omkring 50 m til den anden side. Det kan ikke blive smukkere. Der er ikke tale om noget særligt luksuriøst hus og særligt stort er det heller ikke, men skal jeg være helt ærlig så ville jeg ønske at jeg kunne blive her for evigt. Jeg er kommet hjem!


Det er vores, det lille røde.

Med til historien hører også, at huset faktisk ligger ret tæt på "Chokoladefabrikken", der er det sted hvor Nuuk forsøger at komme af med det der kommer ud af mennesker når de har puttet mad i kroppen, men at jeg alligevel hellere vil bo her end stort set hvor som helst ellers. Det var nok meget godt at vi smuttede fra Vesterbro og alle de smarte todimensionelle cafeer og dybt forurenede nabolag. At sidde på en fortovscafe i Istedgade forekommer mig at være noget af det mest idiotiske man kan foretage sig...men det er nok bare mig.

Vi havde en fantastisk tur herop med MEGET fint vejr hele vejen, og nogle dejlige mellemlandings-timer i Narsarsuaq, hvor der, siden vi var der sidst, i august, var kommet sne på toppene. Temperaturen lå på omkring frysepunktet.


Landingsbanen i Narsarsuaq, med en lille bid af indlandsisen i baggrunden.


Vi har arbejdet et par dage, hvilket har givet en meget god føling med hvad det er for nogle arbejdspladser vi er havnet på, omend det er for tidligt at gøre nogen tunge konklussioner. Alligevel tør jeg godt hævde, at vi er havnet to rigtigt gode steder. Vi føler os begge meget velkomne og der bliver smilet og grinet meget. Jeg har allerede fået et par store bunker papirer, rapporter etc, på mit skrivebord og skal fra mandag for alvor igang med at sætte mig ind i sagerne. Det bliver dejligt at få lov til at vise hvad man er værd og honorere den tillid man er blevet vist ved at blive ansat.

Det var de spæde ord for nu. Min plan er at forsøge at skrive lidt ca. en gang om ugen. I er velkomne til at kommentere på mine rablerier.

6 kommentarer:

The Little Boys Club sagde ...

Halløjsa Bror
Det er fantastisk for jer, at I er havnet på den rigtige hylde. Du bruger selv sætningen: "Jeg er kommet hjem", kan du huske, at det var præcis det jeg spurgte dig om, da jeg var forbi dig og Freia inden I gik igang med at pakke ned, nemlig, om det at komme til Grønland havde føltes "som at komme hjem" da I var der i sommes -. Lige der var det ikke noget, du kunne svare på, men se så nu! Det er stort :-)
Amir og jeg er hjemme fra Italien og da vi nåede Alba var det præcis den samme følelse, vi havde, da vi kørte ind i den der finurlige by med alle de kvalitetsbevidste mennesker og de gode råvarer: "Vi var også kommet hjem".
Stort held og lykke til jer to og god arbejdslyst!
Kh
Søster Æblekind

Anonym sagde ...

Hej Peter, og tak for din blog!

Har forsøgt at skrive til dig her 1 gang før, men det er åbenbart ikke kommet frem, da Lenes indlæg er her, men ikke det jeg har skrevet...!?
Så,derfor forsøger jeg igen, med at glæde mig over hvor godt i har det deroppe, og at det lader til at i falder rigtigt godt til:-)
Bliv ved med at ha´det godt og pas på hinanden...
Skønne billeder i øvrigt.. Kan godt genkende stemningen :-)))))
Knus søster Helle

The Little Boys Club sagde ...

Fanme ærgerligt at muligheden for at drikke sig "grønlænderstiv" var der, og så måtte dansken igen se sig slået af de forpulede spaniolere! Glemmer aldrig den gang i 86 hvor jeg så spanskerkampen sammen med et par jeg kender, hvor han var spanioler, og hvor meget jeg havde lyst til at myrde ham bagefter.
Needles to say, ser jeg dem ikke længere...
Håber ikke tømmermændene er for hårde!
Kh
Søster Æblekind

Anonym sagde ...

Og her i Dannevang pisser det ned. Sådan rigtig klamt og gråt med heldagsregn og halvsure mennesker overalt. Men ellers er det ikke så nemt at brokke sig. Danmark er smuk i efteråret med alle de røde farver og vi har haft en del dage med tindrende klart solskin og højt til himlen og i sidste weekend så vi gæs på træk, så naturen har det også med at trænge sig på, selvom vi ikke bor helt så spektakulært som dig og Freia.
Det er fedt at følge med i jeres liv og helt eventyrligt at få billeder med. Keep it up!
Kærlig hilsen
Søster Æblekind

Anonym sagde ...

Hej Peter...
Tusind tak for dine indlæg.
Håber du har en rigtig dejlig tjenstetur.
Er lige nu hos mor, hun spørger om du har fået hendes mail?
Vi er rigtigt glade for at i har det så godt deroppe:-))))
Bare i kan holde til den mørke tid, men i har jo hinanden...
Jeg går ikke ud fra at i kommer hjem til jul!?, men håber selvfølgelig på det, da det ville være vildt hyggeligt... I er jo savnet.
Knus herfra
Mor og Helle

Hasta la victoria siempre sagde ...

Kaere Peter

Hvad der foregaar i minimal Danmark kan jeg ikke faa mig selv til at skrive - bortset fra, at en eller anden vild fodboldtilskuer fra en svenskerkamp skal 20 dage i faengsel - saa pas paa; maaske bliver din naeste tjenesterejse med politikutteren.

Sidder ved Viktoriasoeens bred i Mwanza paa vej til forfaerdelige Dar es-Salaam og derfra til den aandsindskraenkede Andedam, man har valgt at kalde Danmark. Der, hvor en flok hjernedoede kraemmere og bonderoeve endnu en gang har valgt at lade landet styre af de allerallermest korrupte, indskraenkede og smaalige glatnakker, for hvem vaerdier, moral og menneskelighed ubesvaeret passerer deres grovmaskede hjernevindinger og altid kommer ud som kroner og oerer. Hvad kan betale sig?
Overvejede laenge aldrig at saette fod i dette aandsforladte ploerehul af et land - men jeg har forstillet mig; nu skal det vaere - og familien glaeder jeg mig til at gense! Nyder i lange drag den gyldne varme og en kold kilimajaro (og en til) mens silkehejrer, isfugle og sorte glenter flyver forbi over det stille vand, og mangoerne en for en giver slip og falder bloedt i graesset, saa jeg kan samle dem op.

Alt det bedste

KH
Bjarke