onsdag den 24. oktober 2007

Så blev det vinter

Temperaturen faldt til omkring minus 10 om natten og har ikke været over frysepunktet siden i fredags. Mandag væltede det så ned med sne. Et i forvejen eventyrligt landskab tager sig nu omend endnu mere eventyrligt ud.

Nordlandet med dyne på

Freia kom vel hjem fra tjenesterejse til Nanortalik med baggagen fuld af store oplevelser. Sydgrønland er meget anderledes end Nuuk området, hvad angår klima og geografi og heraf også muligheder. Grønlands pt. eneste guldmine ligger således i Nanortalik kommune. Freia oplevede temperaturer op mod 20 grader, da hun var dernede, så hun havde pakket bikinien. Samtidig lå temperaturene omkring frysepunktet i Nuuk.

Her oppe er det kvinderne der gør arbejdet og det er der INTET galt med! ;)

Lørdag var jeg ude at sejle på en mandetur med fiskestænger, rifler og øl. Det var meningen at vi skulle have overnattet i en hytte i en lille bygd, Qonoq, ca. 70 km. inde i Godthåbsfjord. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre, da vi ikke kunne komme i land pga. isskosser. Istedet sejlede vi tilbage til Nuuk og en fuldkommen dybfrossen Peter kunne komme hjem. Jeg stod omkring 45 min i badet før jeg havde fået varmen bare nogenlunde.

På vej mod Qoonoq. Isskosserne stoppede os.


Afrikaturen har ødelagt mit gode forhold til kulde!! Men det var en stor oplevelse at sejle i Godthåbsfjorden også selvom det nogen gange var med hjertet oppe i halsen, når vi, på vej tilbage til Nuuk, kom lidt for tæt på en isskosse med 30 knob/timen. Man skulle nødig lave en Titanic.