Så blev det vinter

Temperaturen faldt til omkring minus 10 om natten og har ikke været over frysepunktet siden i fredags. Mandag væltede det så ned med sne. Et i forvejen eventyrligt landskab tager sig nu omend endnu mere eventyrligt ud.

Nordlandet med dyne på

Freia kom vel hjem fra tjenesterejse til Nanortalik med baggagen fuld af store oplevelser. Sydgrønland er meget anderledes end Nuuk området, hvad angår klima og geografi og heraf også muligheder. Grønlands pt. eneste guldmine ligger således i Nanortalik kommune. Freia oplevede temperaturer op mod 20 grader, da hun var dernede, så hun havde pakket bikinien. Samtidig lå temperaturene omkring frysepunktet i Nuuk.

Her oppe er det kvinderne der gør arbejdet og det er der INTET galt med! ;)

Lørdag var jeg ude at sejle på en mandetur med fiskestænger, rifler og øl. Det var meningen at vi skulle have overnattet i en hytte i en lille bygd, Qonoq, ca. 70 km. inde i Godthåbsfjord. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre, da vi ikke kunne komme i land pga. isskosser. Istedet sejlede vi tilbage til Nuuk og en fuldkommen dybfrossen Peter kunne komme hjem. Jeg stod omkring 45 min i badet før jeg havde fået varmen bare nogenlunde.

På vej mod Qoonoq. Isskosserne stoppede os.

Afrikaturen har ødelagt mit gode forhold til kulde!! Men det var en stor oplevelse at sejle i Godthåbsfjorden også selvom det nogen gange var med hjertet oppe i halsen, når vi, på vej tilbage til Nuuk, kom lidt for tæt på en isskosse med 30 knob/timen. Man skulle nødig lave en Titanic.

Følelser!

Ikke alle er lige glade for andre end grønlænderes tilstedeværelse i Grønland. Det kan der være forståelse for, omend synspunkterne nogle gange er lidt ensidige. Men der er mange følelser i spil og når det er tilfældet er det ikke altid at der bliver tænkt lige klart.



Hele debatten, mellem særligt Grønland og Danmark, vedr. råstoffer i Grønlands undergrund er et eksempel der indeholder hele problematikken. Folk forsøger at være saglige og holde debatten på et ordentligt niveau, men ender som regel med at gå i vrede og smække med døren. (Men det hjælper sikkert heller ikke på niveauet at Dansk Folkeparti er så aktive i sagen.) Nå men, jeg forsøgte i et tidligere indlæg at lade være med at være politisk så det vil jeg straks stoppe med igen.

Vi passer bil. Eskilds Lada Niva er "desværre" endnu ikke blevet solgt så nu er salget overdraget til os. Eskild vil gerne have den solgt snarest, da der inden længe skal betales 'motorafgift' og der er da også enkelte ude at kigge på den. Indtil videre har det imidlertid kun resulteret i fornærmende tilbud på 3-4000 kr.


Peter i Niva'en. Det brede smil afslører at han er ved at blive fanget af den russiske charme. (Billede Jónas Björnsson).

Jeg håber meget at den bliver solgt snart, for for hver dag der går holder jeg mere og mere af kræet og før jeg ved af det køber jeg den sikkert selv. Det er ikke meningen!! Men det er jo rart at have en bil når det bliver vinter...og så er det, som en af mine kollegaer udtrykte det, den mest 'boheme' agtige bil i Nuuk, ja sikkert i hele Grønland. Når jeg så ydermere får at vide at 'den klær dig', så er det sgu svært ikke at blive følelsesmæssigt involveret.

Så meget om følelser, nu skal jeg have en frostpizza. Man er vel græsenkemand lidt endnu og enhver ved at det INTET har med følelser at gøre men derimod en masse med dårlig mad, ussel personlig hygiejne og masser af øl. Freia kommer tilbage onsdag. Det bliver nu meget rart at få et bad.

Alene i Nuuk

Nu har jeg lært at smække lidt billeder ind i teksten, så I også kan få visualiseret mine ord. I Nuuk har vi indtil videre været begunstiget med fantastisk dejligt vejr, hvilket også har resulteret i nogle helt vanvittigt smukke solnedgange. (Klik billedlinket til højre på siden hvis I vil se flere.)

Udsigten fra vores stuevindue, 9 oktober, 2007.

Så tog Freia til Nanortalik på tjenesterejse. Det betyder at hun onsdag morgen er fløjet fra Nuuk i et Dash-7 til Narsarsuaq og videre derfra i en Sikorsky helikopter (formodentlig), til Nanortalik i det aller sydligste Grønland ved Kap Farvel. Jeg er MEGET misundelig på hende, men er selvfølgelig samtidig glad på hendes vegne for, at hun kommer ud at se Grønland. Det glæder jeg mig også selv meget til at jeg skal. Hun skal være væk i en hel uge - hvilket jeg finder dybt urimeligt - så jeg har alieret mig med Jónas, der ligeledes er græsenkemand, om at vi skal drikke øl og se fodbold. I alle fald på lørdag, hvor der er landskamp. Vi var på introkursus med Jónas i Kongens Lyngby før afrejse, hvilket var det sted vi også fandt ud af at både Jónas og jeg spiller Hattrick. Det gør rigtige mænd! (...hvilket vi vist også blev enige om på samme kursus.)

Vi får rig mulighed for at drikke os...host...grønlænderstive...hmm...for på lørdag er der nemlig Oktober-fest i Nuuk. Og hvorfor egentlig ikke? Godthåb Bryghus, der laver noget forfærdeligt øl, byder op til Bayersk stemning på det lokale værtshus "Daddys" (det hedder det fanme!). Det er dér man kan få øllet på fad. Vi deltager! Prost!!

Så er vi her!

Med stor glæde er Freia og jeg ankommet til Nuuk og til vores nye jobs. Freia har som bekendt fået arbejde i Direktoratet for Natur og Miljø, Landsplanlægningsafdelingen, og jeg selv i Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, Arbejdsmarkedsafdelingen, så vi er nu fuldbyrdede embedsmænd ude for at tjene Grønlands sag.

Der bliver helt sikkert brug for os, for det er en spændende tid Grønland er i og ikke mindst vil være i, i de kommende år. Man forsøger at omstrukturere fra at være et decideret fiskerisamfund til også at være, primært, et råstofbaseret samfund, og, sekundært, et turistbaseret samfund. Hertil kommer alle følgeerhvervene: servicefag, infrastruktur, byggeri etc. Rundt omkring i verden er diverse nationer begyndt at vågne op og har kastet deres mere eller mindre grådige øjne på Grønland. Det kommer jeg sikkert ind på på et senere tidspunkt, men for nu vil jeg lade politikken hvile.

Vi er blevet indkvarteret på smukkeste vis i en lille "kolonihavehytte" i det sydvestlige hjørne af Nuuk, med omkring 10 m. til havet til den ene side og omkring 50 m til den anden side. Det kan ikke blive smukkere. Der er ikke tale om noget særligt luksuriøst hus og særligt stort er det heller ikke, men skal jeg være helt ærlig så ville jeg ønske at jeg kunne blive her for evigt. Jeg er kommet hjem!

Det er vores, det lille røde.

Med til historien hører også, at huset faktisk ligger ret tæt på "Chokoladefabrikken", der er det sted hvor Nuuk forsøger at komme af med det der kommer ud af mennesker når de har puttet mad i kroppen, men at jeg alligevel hellere vil bo her end stort set hvor som helst ellers. Det var nok meget godt at vi smuttede fra Vesterbro og alle de smarte todimensionelle cafeer og dybt forurenede nabolag. At sidde på en fortovscafe i Istedgade forekommer mig at være noget af det mest idiotiske man kan foretage sig...men det er nok bare mig.

Vi havde en fantastisk tur herop med MEGET fint vejr hele vejen, og nogle dejlige mellemlandings-timer i Narsarsuaq, hvor der, siden vi var der sidst, i august, var kommet sne på toppene. Temperaturen lå på omkring frysepunktet.

Landingsbanen i Narsarsuaq, med en lille bid af indlandsisen i baggrunden.

Vi har arbejdet et par dage, hvilket har givet en meget god føling med hvad det er for nogle arbejdspladser vi er havnet på, omend det er for tidligt at gøre nogen tunge konklussioner. Alligevel tør jeg godt hævde, at vi er havnet to rigtigt gode steder. Vi føler os begge meget velkomne og der bliver smilet og grinet meget. Jeg har allerede fået et par store bunker papirer, rapporter etc, på mit skrivebord og skal fra mandag for alvor igang med at sætte mig ind i sagerne. Det bliver dejligt at få lov til at vise hvad man er værd og honorere den tillid man er blevet vist ved at blive ansat.

Det var de spæde ord for nu. Min plan er at forsøge at skrive lidt ca. en gang om ugen. I er velkomne til at kommentere på mine rablerier.