onsdag den 16. april 2008

Et resumé


Det er ved at blive forår heroppe. Sneen smelter. Således solnedgang over Nordlandet ved Chokoladefabrikken. (15. april, 2008)

Orv, en hel måned er der gået siden jeg skrev sidst. Det er for galt! Men det er ganske enkelt fordi jeg har haft såååå travlt og været for optaget af alt for mange herlige ting til kunne sætte mig ned og skrive et par ord om tilværelsen her i Grønlands land.

Det forsøger jeg så at gøre nu.


Der er sket afsindigt mange spændende ting siden jeg har skrevet sidst (fra Banankysten) så jeg tror jeg vil nøjes med at remse dem op og så bare kaste lidt sporadiske fokus rundt omkring.



Fokus?

Vi har været på tur til Qooqqut med det gode skib Kissivik, hvilket var en fed tur med langrendsskiløb, jagt (mord på ryper, som vi - Freia og jeg - undlod at deltage i, selvom vi havde en salonbøsse med) og lidt fiskeri (fire Uvaq'er fik jeg sgu taget livet af!). Poker og højlydt diskussion om regler og indstilling til spillet blev det også til. (For den uindviede kan det tilføjes at Poker-regler er noget af det mest komplicerede når man har en promille på 7 og at alle - ALLE - har en opfattelse af, hvad der er god opførsel under spillet og hvad der bestemt ikke er det. Dagen efter havde vi alle tømmermænd.)

Det gode skib Kissivik.



Ingeborg og Joánnis i Qooqqut.

I påsken fik vi besøg af mine pragtfulde svigerforældre, hvilket ved et besynderligt tilfælde også er Freias forældre (!), og det var afsindigt hyggeligt. Eneste anke var, at det var overstået for hurtigt. Masser af skiløb, historiefortælling, planlægning af Uganda-tur til efteråret, højtlæsning fra guidebøger samt indtagelse af masser af god vin og pragtfuld mad. Uvaq'erne blev fortærret under deres besøg. Dejlig fisk, selvom den tilhører torskefamilien.

Svigerfar og svigersøn


Svigermor og svigersøn


Freia, Søren og Peter


Jeg er på mange måder en heldig kartoffel. Ikke alene har jeg en enestående kone, men mine svigerbanditter er også i særklasse pragtfulde. Hvor heldig kan man være?


Freia har været på endnu en tur til Stockholm og Nordisk Ministerråd. Mens hun var afsted fik jeg spist min kvote af frostpizzaer og i det hele taget ikke passet særligt godt på mig selv. Men sådan er det og det er der ingen grund til at forsøge at ændre på. Nu er hun heldigvis tilbage igen og vi hygger for fuld hammer.



Skal et smut til østgrønland i slutningen af måneden og derefter til Qaanaaq, så store oplevelser vinker velkommen forude.

Torrak!