Et resumé

Det er ved at blive forår heroppe. Sneen smelter. Således solnedgang over Nordlandet ved Chokoladefabrikken. (15. april, 2008)

Orv, en hel måned er der gået siden jeg skrev sidst. Det er for galt! Men det er ganske enkelt fordi jeg har haft såååå travlt og været for optaget af alt for mange herlige ting til kunne sætte mig ned og skrive et par ord om tilværelsen her i Grønlands land.

Det forsøger jeg så at gøre nu.

Der er sket afsindigt mange spændende ting siden jeg har skrevet sidst (fra Banankysten) så jeg tror jeg vil nøjes med at remse dem op og så bare kaste lidt sporadiske fokus rundt omkring.

Fokus?

Vi har været på tur til Qooqqut med det gode skib Kissivik, hvilket var en fed tur med langrendsskiløb, jagt (mord på ryper, som vi - Freia og jeg - undlod at deltage i, selvom vi havde en salonbøsse med) og lidt fiskeri (fire Uvaq'er fik jeg sgu taget livet af!). Poker og højlydt diskussion om regler og indstilling til spillet blev det også til. (For den uindviede kan det tilføjes at Poker-regler er noget af det mest komplicerede når man har en promille på 7 og at alle - ALLE - har en opfattelse af, hvad der er god opførsel under spillet og hvad der bestemt ikke er det. Dagen efter havde vi alle tømmermænd.)

Det gode skib Kissivik.

Ingeborg og Joánnis i Qooqqut.

I påsken fik vi besøg af mine pragtfulde svigerforældre, hvilket ved et besynderligt tilfælde også er Freias forældre (!), og det var afsindigt hyggeligt. Eneste anke var, at det var overstået for hurtigt. Masser af skiløb, historiefortælling, planlægning af Uganda-tur til efteråret, højtlæsning fra guidebøger samt indtagelse af masser af god vin og pragtfuld mad. Uvaq'erne blev fortærret under deres besøg. Dejlig fisk, selvom den tilhører torskefamilien.

Svigerfar og svigersøn

Svigermor og svigersøn

Freia, Søren og Peter

Jeg er på mange måder en heldig kartoffel. Ikke alene har jeg en enestående kone, men mine svigerbanditter er også i særklasse pragtfulde. Hvor heldig kan man være?

Freia har været på endnu en tur til Stockholm og Nordisk Ministerråd. Mens hun var afsted fik jeg spist min kvote af frostpizzaer og i det hele taget ikke passet særligt godt på mig selv. Men sådan er det og det er der ingen grund til at forsøge at ændre på. Nu er hun heldigvis tilbage igen og vi hygger for fuld hammer.

Skal et smut til østgrønland i slutningen af måneden og derefter til Qaanaaq, så store oplevelser vinker velkommen forude.

Torrak!

Banankysten

En tjenesterejse til det sydlige Grønland - Banankysten som det misundeligt kaldes af resten af Grønland - er ved at være overstået. I skrivende stund befinder jeg mig i Qaqortoq (Julianehåb), hvor der er åhh så dejligt. Her ville jeg ikke have noget mod at bo på et tidspunkt. Freias storebror, Bjarke, med familie, har boet her i en periode, og jeg altid kun hørt positive udmeldinger om stedet. Det kan jeg godt forstå.


Qaqortoq havn med de pangfarvede huse på fjeldet bagved.


Her sejlede vi ud fra i sommer, da vi var på bådrejse fra Narsarsuaq til Nuuk. Det emmer af eventyr.

Før Qaqortoq var jeg et smut i Narsaq, der også er et dejligt sted, men som modsat Qaqortoq, har det svært i disse tider. Narsaq er stille og roligt ved at blive affolket. Det er synd for der er dejligt. Forfattersjæle og friluftsfolk burde tage et halvt år i Narsaq. Efter sigende kan et lidt ældre hus på omkring 100 m2, anskaffes for 80-100.000 kr. Det er værd at overveje.


Flere pangfarvede huse. Her i Narsaq. I dalen bagved er der flere fåreholdersteder. Måske tager jeg et sabbatår som fåreholder på et tidspunkt...

Glæder mig til at komme hjem til Freia. Det er ikke meget vi har fået set til hinanden den sidste måned. Det bliver der heldigvis lavet om på imorgen.

Oldefar

Peter Axel Hansen. Ca. 1906.

Her er han: Peter Axel Hansen. Min forfar. Ham der, blandt alle mulige andre umulige bedrifter, har muliggjort mig, hvilket er en besynderlig tanke som jeg vil lade ligge for nu.


Det gode skib Danmark i Danmarkshavn i det nordøstlige Grønland. Peter Axel Hansen m. fl., ca. 1907.

Han deltog i Danmarksekspeditionen i 1906-8 og bosatte sig efterfølgende i Aasisaat, hvor han mødte en sød lille grønlandsk godte (min oldemor). Mylius Erichsen, Høegh Hagen og Jørgen Brønlund var ikke så heldige. De frøs ihjel i 79 Fjorden i 1907. Sikke en skæbne. (Med på turen som ung aspirant var iøvrigt Peter Freuchen, som senere lavede en enorm indsats i Grønland sammen med Knud Rasmussen, før han (PF) efter mange år i Qaanaaq (Thule), og efter sin kones (for tidlige) død, emigrerede ud af kongeriget (på mange måder en klog mand), blev venner med Marilyn Monroe og vandt 64.000 $ spørgsmålet i et amerikansk quizshow.) For helvede, hvor var de seje dengang. Ikke fordi de døde, det gør folk jo trods alt stadig, men fordi de gjorde dét de gjorde. Hvad er det man gør idag?

Jeg har været på tjeneste til Diskobugten.


Min chef Isak (og familie er han også) på vej ombord på en Dell 222 fra Aasiaat til Kangaatisiaq.

Aasiaat, Kangaatsiaq og Qasigiannguit er blevet besøgt. I Aasiaat kan man næsten mærke historien i sneen. Det er her han ligger. Peter. Oldefaderen. Ophavet. Jeg mødte fætter Knud (min mors) og hans kone Elisabeth da vi var der. De er lige som den øvrige grønlandske familie, særdeles rare mennesker. Jeg er glad for at have mødt dem.


- 32 grader (ca. 50 med chillfaktor) på hundeslæde. Fantastisk! Det her er livet. Kangaatsiaq 12. februar, 2008.

I Kangaatsiaq er man i det "vilde vesten". (Der blev skudt en isbjørn tre timer efter vi var steget på helikopteren væk derfra, mod civilisationen, i Aasiaat). I Qasigiannguit (Christianshåb) er der så smukt, at ord falmer og man bare har lyst til at være...men det er der sjældent tid til. Den slags prioriteres ikke. Ikke i vores verden i hvert fald.
Mennesket er ikke nødvendigvis et specielt klogt væsen.


Qasigiannguit, 18´. februar, 2008

Her er han så: Efterkommeren, der, hvis jeg selv skal sige det, er et skvat, sammenlignet med den stovte forfader. Men det er fint. Jeg kan lukrere på at der er en linje mellem os. Det er nok.


Aasiaat, 9. februar, 2008.

Forskellige personer gør ting på forskellig måder til forskellige tider. Det er sådan, dét er. Men vi er nogle fæhoveder, hvis ikke vi forsøger at lære lidt af hinanden. Det tror jeg vi glemmer en gang imellem. Jeg gør.

Det blev et længere indlæg men jeg ved jo at I er tålmodige mennesker, så jeg er helt rolig.

Alt det bedste.

Aasiaat

Er et smut nordpå. I øjeblikket i Aasiaat og fra imorgen i Kangaatsiaq. Jeg er på tjenesterejse med min kollega, Lone. På turen kommer vi også forbi Qasigiannguit og Ilulissat.


Aasiaat vågner dovent op. Udsigten fra Sømandshjemmet søndag morgen.

Jeg har ikke så mange ord på mig lige nu, så I må nøjes med et par billeder fra Aasiaat havn. Alting er frosset til. Det er skide koldt. -32 igår. -27 idag.


Bemærk hvorledes havet "ryger". Lige vejr til en lille hygge tur i åben jolle (!)


...hvorfor ikke? Man skal jo for helvede komme rundt på en eller anden måde!!

Inden vi kom herop frøs min ene øreflip iøvrigt helt hård uden at jeg lagde mærke til det. Det var som at røre ved et lille stykke koldt træ. "Hvad katten laver et stykke træ, der hvor mit øre plejede at være?", tænkte jeg og gik ind i varmen. Heldigvis tøede den op igen og jeg er sluppet billigt, med lidt afskallet hud. Eksperter har berettet at det svarer til et brandsår og kan være ganske alvorligt.

Min Oldefar, Peter Axel Hansen, ligger begravet her i Aasiaat, så det er lidt specielt at være her. Han er en af de personer jeg ærgrer mig lidt over at jeg aldrig kan møde. Dem er der heldigvis en del af...desværre er der også en del jeg ville ønske jeg aldrig havde mødt, og endnu flere jeg ville ønske jeg aldrig havde hørt om, men sådan har vi det nok alle.

Og således blev ordene alligevel flere end jeg havde troet. Tror jeg er fuld af dem. Alvoren er også til at få øje på, men jeg håber sandelig, at folk forstår, at jeg i bund og grund er et hyggeligt gemyt. Kunne jeg ellers slutte af med denne hilsen?

Hyggenygge

Varsling af varme hjerter fra syd

Det er nu blevet afsløret, at vi får besøg i påsken og i midt juli. Det er vi lykkelige for. Vi har været her oppe i fire mdr. og er super glade for at være her på alle måder, men det er fantastisk rart at få besøg af vores kære.

Lisbeth og Søren kommer på besøg i påsken til skiløb og hygge og Thor kommer i juli til vandring i Kangerlussuaq og Nuuk. Det er feeedest!

Vi har fået enorme mængder sne og skiløbet er ved at udvikle sig til meget høj klasse. Således har vi de sidste to weekender kørt i pudder til langt op over støvlekanten. Smukt! Alle klipper er imidlertid endnu ikke dækket af et tilstrækkeligt lag sne, hvilket har smadret mine Bandit XX's endnu mere end de var i forvejen. Så skiene, der er købt i Vancouver i efteråret 2002, skal snart pensioneres. Men der er ikke en bagside uden en forside. Det betyder jo bare at jeg skal ud at købe nye ski!!! Mwuhahahahaaaaaaaaa...!

Det fede ved at få løn er, at man kan købe ting!


Vesterhavshytten flankeret af Niva'en en aften i slutningen af januar.

Og for at I ikke skal tro at alting er smukt heroppe, får I lige et billede fra min fødselsdag, hvor jeg og vores islandske ven, Jónas, hørte hævy i en 7000 hestes brandert indtil kl. 03 om natten, mens Freia og hendes venner sad inde i stuen og lyttede til avantgarde jazz og diskuterede den sene Wittgenstein. Der skal være balance i tingene.


Det er Jónas til venstre.

I Landsstyrets tjeneste

Håber alle er kommet vel ind i det nye år.


Luften er koldere ved havoverfladen end vandet, hvorfor havet "damper".
Nuuk 31/12-07.

Året starter med tjenesterejser for både Freia og jeg. Idag (onsdag) fløj jeg kl. 07.00 imorges sydpå til Paamiut og holdt møde med Paamiut Kommuneledelse og hjem til Nuuk igen kl. 15.20. Bare en almindelig dag på kontoret. Mødet var ikke en ubetinget succes men 'modgang gør stærk', som man populistisk kan parafraser Nietzsche. Jeg har en masse jeg skal lære endnu.




Et par indtryk fra Paamiut havn, 9. januar.

Lørdag rejser Freia til Sisimiut lige nord for polarcirklen. Sisimiut er Grønlands næststørste by og et kræftcenter i Grønland for uddannelse og erhverv. Det er desuden her, at Arctic Circle Race (galmandsværk på langrendsski - Wasaløb gå hjem og læg dig!) finder sted. Freia skal ud at køre i hundeslæde, har hendes chef lovet hende (hvad er det liiiiige der foregår der?), og derudover deltage i opslidende borgermøder om Alcoa-projektet (aluminiumssmelteværk, der formodentlig kan være meddefinerende for Grønlands fremtid i meget bred forstand). Hun kommer ikke sovende til sin løn. Fedt at hun får oplevet en masse.

Jeg stikker af igen i uge 4, til Kangerlussuaq (love it!) for at være kursusinstruktør og måske til Disco bugten i starten af februar. I midt- slutningen af februar er en rejse til Sydgrønland på tegnebordet. Ser ud til at jeg kommer til at være meget på farten i starten af det nye år. Men lige nu er Freia lige i hælene på mig hvad angår tjenesterejser. Peter: 3, Freia: 2. Men på lørdag udligner hun satme!! Godt jeg selv kan planlægge mine rejser og snart bringe mig foran igen!

Til sidst lige et billede fra Nuuk. Her er smuuuuuukt!


"The Philosophers Castle!" Mon ikke man kunne finde sjælero her?
Nuuk 31/12-07

2007 ud, 2008 ind!

Kære alle sammen,

De hjerteligste hilsner og ønsket om alt det bedste i det nye år.

Hvis jeg må driste mig til et lille råd for det nye år, så skal det være dette: I skal ikke finde jer i alt muligt pis fra alle mulige røvhuller. Sæt foden ned, når der er behov for det. For stor overbærenhed eller "venden den anden kind til" (som det hedder i alle tiders største magtfikserende blufnummer af en roman - bibelen) er årsagen til at verden ser ud som den gør idag. En anden årsag er indifference. Hvad der er værst ved jeg ikke. Tutelu.


Jeg har snydt lidt og brugt et ældre billede fra november, men godt nytår kan jeg vel godt ønske jer alle alligevel. (Foto: Jonás)