tirsdag den 26. februar 2008

Oldefar


Peter Axel Hansen. Ca. 1906.

Her er han: Peter Axel Hansen. Min forfar. Ham der, blandt alle mulige andre umulige bedrifter, har muliggjort mig, hvilket er en besynderlig tanke som jeg vil lade ligge for nu.


Det gode skib Danmark i Danmarkshavn i det nordøstlige Grønland. Peter Axel Hansen m. fl., ca. 1907.

Han deltog i Danmarksekspeditionen i 1906-8 og bosatte sig efterfølgende i Aasisaat, hvor han mødte en sød lille grønlandsk godte (min oldemor). Mylius Erichsen, Høegh Hagen og Jørgen Brønlund var ikke så heldige. De frøs ihjel i 79 Fjorden i 1907. Sikke en skæbne. (Med på turen som ung aspirant var iøvrigt Peter Freuchen, som senere lavede en enorm indsats i Grønland sammen med Knud Rasmussen, før han (PF) efter mange år i Qaanaaq (Thule), og efter sin kones (for tidlige) død, emigrerede ud af kongeriget (på mange måder en klog mand), blev venner med Marilyn Monroe og vandt 64.000 $ spørgsmålet i et amerikansk quizshow.) For helvede, hvor var de seje dengang. Ikke fordi de døde, det gør folk jo trods alt stadig, men fordi de gjorde dét de gjorde. Hvad er det man gør idag?

Jeg har været på tjeneste til Diskobugten.


Min chef Isak (og familie er han også) på vej ombord på en Dell 222 fra Aasiaat til Kangaatisiaq.

Aasiaat, Kangaatsiaq og Qasigiannguit er blevet besøgt. I Aasiaat kan man næsten mærke historien i sneen. Det er her han ligger. Peter. Oldefaderen. Ophavet. Jeg mødte fætter Knud (min mors) og hans kone Elisabeth da vi var der. De er lige som den øvrige grønlandske familie, særdeles rare mennesker. Jeg er glad for at have mødt dem.


- 32 grader (ca. 50 med chillfaktor) på hundeslæde. Fantastisk! Det her er livet. Kangaatsiaq 12. februar, 2008.

I Kangaatsiaq er man i det "vilde vesten". (Der blev skudt en isbjørn tre timer efter vi var steget på helikopteren væk derfra, mod civilisationen, i Aasiaat). I Qasigiannguit (Christianshåb) er der så smukt, at ord falmer og man bare har lyst til at være...men det er der sjældent tid til. Den slags prioriteres ikke. Ikke i vores verden i hvert fald.
Mennesket er ikke nødvendigvis et specielt klogt væsen.


Qasigiannguit, 18´. februar, 2008

Her er han så: Efterkommeren, der, hvis jeg selv skal sige det, er et skvat, sammenlignet med den stovte forfader. Men det er fint. Jeg kan lukrere på at der er en linje mellem os. Det er nok.


Aasiaat, 9. februar, 2008.

Forskellige personer gør ting på forskellig måder til forskellige tider. Det er sådan, dét er. Men vi er nogle fæhoveder, hvis ikke vi forsøger at lære lidt af hinanden. Det tror jeg vi glemmer en gang imellem. Jeg gør.

Det blev et længere indlæg men jeg ved jo at I er tålmodige mennesker, så jeg er helt rolig.

Alt det bedste.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Godt indlæg - spændende. Jeg er sgu rimeligt beæret over at kende dig.

The Little Boys Club sagde ...

Broder, det er fantastisk at læse - bliver helt glad indeni. Grønland gør dig godt - og dermed også mig godt. Halleluja :-)