torsdag den 31. januar 2008

Varsling af varme hjerter fra syd

Det er nu blevet afsløret, at vi får besøg i påsken og i midt juli. Det er vi lykkelige for. Vi har været her oppe i fire mdr. og er super glade for at være her på alle måder, men det er fantastisk rart at få besøg af vores kære.

Lisbeth og Søren kommer på besøg i påsken til skiløb og hygge og Thor kommer i juli til vandring i Kangerlussuaq og Nuuk. Det er feeedest!

Vi har fået enorme mængder sne og skiløbet er ved at udvikle sig til meget høj klasse. Således har vi de sidste to weekender kørt i pudder til langt op over støvlekanten. Smukt! Alle klipper er imidlertid endnu ikke dækket af et tilstrækkeligt lag sne, hvilket har smadret mine Bandit XX's endnu mere end de var i forvejen. Så skiene, der er købt i Vancouver i efteråret 2002, skal snart pensioneres. Men der er ikke en bagside uden en forside. Det betyder jo bare at jeg skal ud at købe nye ski!!! Mwuhahahahaaaaaaaaa...!

Det fede ved at få løn er, at man kan købe ting!


Vesterhavshytten flankeret af Niva'en en aften i slutningen af januar.

Og for at I ikke skal tro at alting er smukt heroppe, får I lige et billede fra min fødselsdag, hvor jeg og vores islandske ven, Jónas, hørte hævy i en 7000 hestes brandert indtil kl. 03 om natten, mens Freia og hendes venner sad inde i stuen og lyttede til avantgarde jazz og diskuterede den sene Wittgenstein. Der skal være balance i tingene.


Det er Jónas til venstre.

onsdag den 9. januar 2008

I Landsstyrets tjeneste

Håber alle er kommet vel ind i det nye år.


Luften er koldere ved havoverfladen end vandet, hvorfor havet "damper".
Nuuk 31/12-07.

Året starter med tjenesterejser for både Freia og jeg. Idag (onsdag) fløj jeg kl. 07.00 imorges sydpå til Paamiut og holdt møde med Paamiut Kommuneledelse og hjem til Nuuk igen kl. 15.20. Bare en almindelig dag på kontoret. Mødet var ikke en ubetinget succes men 'modgang gør stærk', som man populistisk kan parafraser Nietzsche. Jeg har en masse jeg skal lære endnu.




Et par indtryk fra Paamiut havn, 9. januar.

Lørdag rejser Freia til Sisimiut lige nord for polarcirklen. Sisimiut er Grønlands næststørste by og et kræftcenter i Grønland for uddannelse og erhverv. Det er desuden her, at Arctic Circle Race (galmandsværk på langrendsski - Wasaløb gå hjem og læg dig!) finder sted. Freia skal ud at køre i hundeslæde, har hendes chef lovet hende (hvad er det liiiiige der foregår der?), og derudover deltage i opslidende borgermøder om Alcoa-projektet (aluminiumssmelteværk, der formodentlig kan være meddefinerende for Grønlands fremtid i meget bred forstand). Hun kommer ikke sovende til sin løn. Fedt at hun får oplevet en masse.

Jeg stikker af igen i uge 4, til Kangerlussuaq (love it!) for at være kursusinstruktør og måske til Disco bugten i starten af februar. I midt- slutningen af februar er en rejse til Sydgrønland på tegnebordet. Ser ud til at jeg kommer til at være meget på farten i starten af det nye år. Men lige nu er Freia lige i hælene på mig hvad angår tjenesterejser. Peter: 3, Freia: 2. Men på lørdag udligner hun satme!! Godt jeg selv kan planlægge mine rejser og snart bringe mig foran igen!

Til sidst lige et billede fra Nuuk. Her er smuuuuuukt!


"The Philosophers Castle!" Mon ikke man kunne finde sjælero her?
Nuuk 31/12-07

lørdag den 29. december 2007

2007 ud, 2008 ind!

Kære alle sammen,

De hjerteligste hilsner og ønsket om alt det bedste i det nye år.

Hvis jeg må driste mig til et lille råd for det nye år, så skal det være dette: I skal ikke finde jer i alt muligt pis fra alle mulige røvhuller. Sæt foden ned, når der er behov for det. For stor overbærenhed eller "venden den anden kind til" (som det hedder i alle tiders største magtfikserende blufnummer af en roman - bibelen) er årsagen til at verden ser ud som den gør idag. En anden årsag er indifference. Hvad der er værst ved jeg ikke. Tutelu.


Jeg har snydt lidt og brugt et ældre billede fra november, men godt nytår kan jeg vel godt ønske jer alle alligevel. (Foto: Jonás)

onsdag den 26. december 2007

I julemandens land

Det er noget vrøvl at julemanden kommer fra Finland. At det tilsyneladende har slået igennem som teori (!), er et resultat af to ting: God markedsføring og en naturvidenskabelig tilgang appliceret på et sagn, hvilket i min verden fortæller en hel masse om hvad naturvidenskab i bund og grund er. Imidlertid ved alle at julemanden kommer fra Coca Cola. Hvis man skulle lempe lidt på det fakta (øhh...) og romantisere bare en smule, så kommer han sgu fra Grønland! Sguda ikke fra Finland! Det lyder helt forkert...


Julemanden skovler sne (starten af december)

Vi har været på ski flere gange. Det er pragtfuldt! Endnu er det kun den lille lift der er åbnet, men med kreativ sans har vi fået det bedste ud af det. Der er faldet mere sne i år end tilfældet har været de foregående år. Det har været almindeligt at liften først åbnede juleaftensdag, og kun halvvejs op, så jeg tror at vi har været tilsmilet af fru Fortuna i år. Det er vi glade for.


Freia på vej ned ad Lille Marlene, med Nuuk og udmundingen af Godthåbsfjorden i baggrunden (25 december)


Freia og Sermitsiaq

Vi har holdt jul i den grønlandske famlies skød og det har været en meget hyggeligt oplevelse. Dejligt at opdage, at der render en masse rare mennesker rundt i verden og at man oven i købet er i familie med nogen af dem. Det er muligt, at det er meget koldt heroppe for tiden (-15 - -20), men hjertevarmen er modsvarende stor.

Glædelig jul til alle.

onsdag den 12. december 2007

Nordlys i Kangerlussuaq

Lige et par billeder fra kursusuge i Kangerlussuaq. Igår aftes var jeg heldig at se et rigtigt flot nordlys og prøvede at få et par billeder af det ud af hotelvinduet. Det var skide koldt (-17) så jeg holdt vinduet lukket. Det er billederne ikke blevet bedre af. Men her er de.


Nordlys over Kangerlussuaq landingsbane, Orions bælte over nordlyset.


Black Ridge i baggrunden

søndag den 9. december 2007

Bold, julefrokost og endnu en rejse

I grønlands hjemmestyre er der flere direktorater der ikke kan lide hinanden. Bolig og infrastruktur og direktoratet for sundhed kan af årsager ukendte ikke lide hinanden. Vi kan ikke lide KIIIP (Dir. for uddannelse, kultur...og kirke!), eller også er det dem der ikke kan lide os. Ved ikke. Imidlertid har man valgt at løse stridighederne ved at spille en god gang fodbold á la Kalalliit Nunaat mod hinanden. Det gjorde vi så i onsdags. Jeg havde forsøgt at undsige mig, da jeg altid er skadet i 5 måneder efter en fodboldkamp, men efter flere dages onde øjne fra en kollega (sportschefen) og min nærmeste foresatte, Isak, - der iøvrigt er tidligere grønlandsk landstræner - besluttede jeg mig for (...da jeg gerne vil beholde mit job...), at luske hjem og hente mit tøj. Det var en god idé. Vi vandt 6-3 og jeg scorede 3 af kasserne. Det var en vild kamp, hvor alle gav alt, på et underlag der egnede sig bedst til ishockey eller slædekørsel. Jeg var blandt de vildeste, hvilket blandt andet resulterede i en god gammeldags "skulder" til KIIIP's landsstyremedlem Tommy Marøe, så nu kan jeg vist godt droppe tanken om at fortsætte karieren dér. Men det er også helt fint, for jeg har det godt der hvor jeg er.

I fredags var der så Hjemmestyre Julefrokost. Du milde himmel!
Det var skide sjovt og den nye medarbejder (mig) faldt i søvn under sit skrivebord og brækkede sig gjorde han sørme også. Herligt at vide at man er i lige så god form som da man var 14 år gammel! Imidlertid var jeg ikke den eneste der var dygtig, og mit foregik i ensom stilhed, hvilket vist ikke var tilfældet for andre, så det går nok det hele.

Freia er afsted på tjenesterejse til Danmark/Sverige og imorgen er det min tur til at komme afsted igen. Denne gang går turen "bare" til Kangerlussuaq og en uges kursus med blandt andet mig som instruktør. Det skal nok blive festligt. Jeg skal holde oplæg for omkring 50 mennesker om status på mit ansvarsområde, Piareesarfiit (Service- og informationscentre), der er et af nøgleelementerne i den ekstraordinære uddannelsesindsats der er igang i Grønland i disse år. Håber det kommer til at gå godt, for det er sgu lige pt. en anelse intimiderende at gå i møde.

Lige til sidst et par billeder fra Nuuk, der illustrerer at nogle ting er universelle.


"Everyone is stupid, except me!"


"Son, you've learned a very important lesson today: Never try!!"

Homers visdom er altfavnende, men det kan selvfølgelig godt vække bekymring at finde ovenstående grafitti på en folkeskoles skolegårdsvæg, når nu man ved at det netop er uddannelsesområdet der er fokus på. Imidlertid er folkeskolen ikke mit område, så fååååååååååg dét!!

lørdag den 1. december 2007

Maniitsoq, Ilulissat, Nuuk

Vel tilbage fra tjenesterejse.

Havde en god og frugtbar tur rent fagligt og en fantastisk tur rent oplevelsesmæssigt. Skønt at have oplevet yderligere to byer i Grønland.


Tyskeren i Maniitsoq trodser stormen.

Maniitsoq ligger ca. 170 km. nord for Nuuk og har nogenlunde det samme klima. Imidlertid var både Nuuk og Maniitsoq plaget af kraftige storme med vindstød op til orkanstyrke på dette tidspunkt, hvilket begrænsede de udendørs aktiviteter i nogen grad. Men man er sgu for kedelig, hvis ikke man trodser stormen og prøver at få en på opleveren alligevel, når nu man er så heldig at være i så fantastisk et land.




Kangerlussuaq på en smuk frostklar dag.

For at komme videre fra Maniitsoq til Ilulissat, skulle jeg en tur over Kangerlussuaq. Jeg ELSKER Kangerlussuaq! Der er mange der ikke helt forstår det for "der er jo ikke noget!?" som de siger. Men det ER der! Har man én gang været på vandretur i Kangerlussuaq området, vil man altid frydes over at komme tilbage. Der er sååååå smukt og jeg føler mig ren på en mærkelig og befriende måde når jeg er her.


Ilulissat. 150 m. høje isbjerge i baggrunden.

Illulissat er hovedby i Diskobugten og Grønlands 3-4 største by. Sammen med Tasiilaq på østkøsten er det her de fleste turister tager hen. I Tassiilaq er det vilde horder af islændinge der hærger og i Ilulissat er det turister fra resten af verden. Det er også her at Anders Fucking Fogh og Connie Hedelår viser Grønland frem for interessanter, som var det deres helt egen zoologiske have. Det er dejligt at være dansk, for så har man altid ret og det man gør er altid rigtigt.


Der er omkring 4000 slædehunde i Ilulissat.

Vel tilbage i Nuuk, havde stormen lagt sig og vejret viste sig igen fra sin absolut bedste side. Det tager omkring 2 timer i et Dash-7 fly, at tilbagelægge distancen fra Ilulissat til Nuuk, men selvom afstanden ikke er større er der alligevel kæmpe forskel i dagens længde fra det ene sted til det andet. I Ilulissat var det mere eller mindre tusmørke når det var lysest. I Nuuk er det væsentligt lysere og i denne tid har man fornøjelsen af at kunne se månen det meste af døgnet. Tror jeg ville have svært ved at leve i længere tid uden dagslys og har fået en meget god forståelse for den indvirkning som manglende dagslys har på humør og psyke...og jeg var endda kun i Ilulissat i tre dage! Dejligt at være tilbage i lyset og min dejlige kones bløde favn.


Udsigten mod nordlandet en lørdag morgen.