Upernavik

Lige et par indtryk langt nordfra blandt isbjerge og slædehunde. Jeg skulle egentlig have været til Tasiilaq og Ittoqqortoormiit på østkysten, men nu blev det istedet Upernavik på den nordlige vestkyst.


Jeg har fået mig et par små venner, der holder til ved huset. (1. maj)

Det er holdt op med at være mørkt. Her er midnatssol. Det har jeg ikke oplevet før. Det er en syret oplevelse. Der er ca. tre måneders lys på disse kanter. På de tre måneder skal alt nåes. Resten af tiden er her mørkt. Jeg har svært ved at forestille mig hvordan her er om vinteren, men på dette tidspunkt af året er her enestående.


Mon der er is nok til min drink? (2. maj)

Jeg har ladet mig fortælle, at kunstmalere har Upernavik som et af deres absolutte favoritrejsemål. Lyset her er helt specielt. Imidlertid er det dyrt at komme herop. Rigtigt dyrt. Faktisk så dyrt at her ikke er nogen hoteller, vandrehjem eller anden inkvartering. Man kan, hvis man er heldig, leje et lille hus for en uhyrlig sum. Jeg var heldig.


I al beskedenhed kan man vel godt kalde dette for en fin udsigt!?

Iøvrigt kan jeg afsløre at vi er flyttet og at det bestemt ikke var uden dramatik. Uden at gå i detaljer kan jeg berette, at jeg både har været kobberrød og ligbleg i ansigtet og haft meget varme hænder. Freia har haft kolde tær'. Men det har ikke så meget med det at vi skulle flytte at gøre. Det er en kronisk lidelse. Det hele endte imidlertid godt, så nu er vi inkvarteret på dobbelt så meget plads som før, i to etager med terrasse, men den fine udsigt fra vesterhavshytten er væk. En æra er forbi og en ny er begyndt. The king is dead, long live the new lejlighed!!