fredag den 21. november 2008

Thor i Grønland - Part 2B, Pukkelhvaler i Godthåbsfjorden og ørreder i Kapisillit

Kangerlussuaq (Den store fjord) d. 21. november 2008, i 14 graders frost. Det er ved at blive vinter på disse kanter. Fra Oploads til blog

Nu når jeg sidder her i Kangerlussuaq, sneet inde, mere end 3 mdr. efter det jeg vil beskrive forekom, er en del af detaljerne forsvundet. Hukommelsen har lavet det sædvanlige nummer med at kanonisere nogen ting og fortrænge andre i dæmoniseret glemsel. Noget træder frem på baggrund af alt det glemte. Det er et praktisk redskab, den hukommelse.
Et andet element ved menneskets bevidsthed - og nu er vi ovre i det protestantiske - er den dårlige samvittighed. Det er ganske enkelt for dårligt, at jeg ikke har fået kradset noget ned i denne blog i så lang tid som tilfældet har været...eller rettere, ikke været. Derfor sidder jeg nu her, efter at have tygget mig igennem dagens anden Moskusburger med pomfritter, og hygger mig på Embedsmandskontoret med en lille Hof til 48 kr. Den smager rigtigt rigtigt godt.

I sommer var vi på hvalsafari med den gode Thor. Et par pukkelhvaler hilste på os på aller fineste vis. 29. juli 2008. Fra Oploads til blog


Fra Oploads til blog

Fra Oploads til blog

Fra Oploads til blog


Igår morges tog jeg fra Danmark retur til Grønland, i håbet om at gense min dejlige kone, men nåede kun frem til Kangerlussuaq, da det var lortevejr i Nuuk og landingsbanerne var isglatte. Det kan jo godt være farligt når man kommer dansende i en Dash-7. Det var rart at se de folk, familie og venner, som jeg nåede i denne omgang. Jeg håber at I har lyst til at komme herop og se vores verden også, på et tidspunkt. Lysten er der nok, men muligheden skal jo også være til stede.


En sejltur i Godthåbsfjorden i solskin er en storslået og fantastisk oplevelse. 30. juli 2008. Fra Oploads til blog


Men apropos min dejlige kone, så har I her et par billeder fra vores tur ind i bunden af Godthåbsfjorden i slutningen af juli i år, hvor Thor var på besøg. At bade i iskoldt smeltevand er det naturligste i hele verden for min super seje kone. Helt så naturligt var det ikke for Thor, men det gik da.

Æstetisk bliver det ikke meget smukkere end dette. Freia i en 4-5 grader varm fossende elv. 31. juli 2008. Fra Oploads til blog


Fra Oploads til blog

Meget hvidere fødder og underben er det svært at forestille sig. 31. juli 2008. Fra Oploads til blog


Det var en fantastisk tur med Postbåden til Kapisillit i højt solskin og liggen-i-telt ved lakseelven. Laks fik vi ikke nogen af, men adskillige ørreder derimod - fanget med HÆNDERNE!! Trikket lurede jeg af nogle unger der rendte rundt og hev den ene ørred op efter den anden mens de grinede over hele femøren. Helt så nemt gik det ikke for mig og jeg bandede nok mere end jeg grinede, men op kom de da...de fisk!

Først spejdes koncentreret. Fra Oploads til blog


Dernæst ageres lynhurtigt og med en gazelles ynde. Fra Oploads til blog


Fisken får et lille kram så den ikke fatter mistanke. Fra Oploads til blog


Den dolkes i hjernen og får skåret hovedet af. Dernæst op på grillen. 31. juli 2008. Fra Oploads til blog


Den arktiske dansenisseabepissevisse forsvandt da Thor tog tilbage til Plørehullet i starten af august. Det var rart at have besøg af både den og Thor. Pissenissen er ikke blevet set siden. Thor så jeg bold med for ganske få dage siden.

Kommandørkaptain, Thor Lassen, og hans navigatør. Godthåbsfjorden d. 29. juli 2008. Fra Oploads til blog



(Af vanvare er jeg kommet til at gøre et eller andet håbløst ved formateringen af dette indlæg, hvorfor det ser knapt så elegant ud som jeg kunne ønske mig. Håber jeg får det løst til næste gang jeg vil skrive, hvilket forhåbentlig bliver inden længe...)




2 kommentarer:

Lene Pia sagde ...

Det var også fedt at se dig, bror - hils de frosne vidder... og Freia :-)

Kh
Søster Madsen

Jónas sagde ...

Problemet med formateringen, et problem jeg i min læsning ikke lagde mærke til, er at næste gang du skriver på denne blog, har du glemt det, fordi der er så længe mellem indlæggende, at du vil opleve samme nedtur. (sikke en lang sætning:-)) Nå men spændende læsning, og nogle flotte billeder. Det formoede billed af Freia, er det virkelig taget i Kapisilliit? Jeg spørger bare?