Qaqortoq havn med de pangfarvede huse på fjeldet bagved.
Her sejlede vi ud fra i sommer, da vi var på bådrejse fra Narsarsuaq til Nuuk. Det emmer af eventyr.
Før Qaqortoq var jeg et smut i Narsaq, der også er et dejligt sted, men som modsat Qaqortoq, har det svært i disse tider. Narsaq er stille og roligt ved at blive affolket. Det er synd for der er dejligt. Forfattersjæle og friluftsfolk burde tage et halvt år i Narsaq. Efter sigende kan et lidt ældre hus på omkring 100 m2, anskaffes for 80-100.000 kr. Det er værd at overveje.
Flere pangfarvede huse. Her i Narsaq. I dalen bagved er der flere fåreholdersteder. Måske tager jeg et sabbatår som fåreholder på et tidspunkt...
Glæder mig til at komme hjem til Freia. Det er ikke meget vi har fået set til hinanden den sidste måned. Det bliver der heldigvis lavet om på imorgen.